Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus: Forskelle mellem versioner

Bygningen og placeringen er omtalt i AaSt den 27. april 1874, hvoraf det fremgår, at det gamle sprøjtehus lå lige uden for Domkirkegården på den plads, hvor bankkontoret [Nationalbankens første kontor] nu ligger. Bagved sprøjtehuset lå Güldencrones Have nu Hotel Royal [hjørnet af Store Torv og Bispegade]. 2)

I 1837 fjerner man som følge af bankens byggeri Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus og bygningen flyttes til den nye kirkegård uden for Brobergs Port [Søndre Kirkegård] 4)  

Kjøbmands-liiglauet blev nedlagt i 1854, jfr. AaSt den 17. november 1854 2), og dermed var der heller ikke længere brug for plads til en lavsligvogn. 3)

Huset benyttes herefter muligvis som kapel frem til et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861 [i linde-rotunden i Rådhusparken], hvorefter det formodentlig står ubenyttet hen i en årrække, indtil Byrådet med beslutningen den 20-04-1876 [igen?] indretter det til sprøjtehus for brandvæsenet.

Byrådet behandler nemlig på sit møde den 20. april 1876 en henvendelse fra professor Funch om anskaffelse af slukningsredskaber til brug ved ildebrande på Frederiksbjerg.

Byrådet tilslutter sig Brandkommissionens forslag om, at man indretter det såkaldte ”Kjøbmændenes Lighus” [der må have stået ubenyttet hen] på Den Gamle Kirkegård [Rådhusparken over for Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård] med udkørsel til Frederiks Allé og placerer en sprøjte i huset. Man formoder hermed grundet sprøjtehusets nære beliggenhed til Frederiksbjerg, at det især vil komme denne del af byen til gode i ildebrandstilfælde. 1)

Sprøjtehuset nedlægges af økonomiske grunde i 1917, hvorefter det igen ligger ubenyttet hen, mens porten til Frederiks Allé benyttes til at opsætte plakater for arrangementer i byen jf. billederne af bygningen, og i 1941 tilbyder murermester N.M. Bak at genopføre det i Den Gamle By, hvor det nu fungerer som sprøjtehus.

Kilde:

Artikler