Nørreport: Forskelle mellem versioner

14 bytes tilføjet ,  11. september 2013
Linje 56: Linje 56:


=== Forsøg på arkitektonisk og byplanmæssig genopretning ===
=== Forsøg på arkitektonisk og byplanmæssig genopretning ===
Der blæste nye arkitektoniske vinde, og det fik man også at se, da der langt om længe blev bygget på de tomme grunde. I 1979 kunne byens mange arbejdsløse stille op i køen i Ar-bejdsformidlingens nye lokaler i Nørreport 15. Arkitekten Jørgen Malling havde efter pålæg fra Det særlige Bygningssyn tegnet to lave købstadsagtige bygninger.
Der blæste nye arkitektoniske vinde, og det fik man også at se, da der langt om længe blev bygget på de tomme grunde. I 1979 kunne byens mange arbejdsløse stille op i køen i [[Arbejdsformidlingen]]s nye lokaler i [[Nørreport 15]]. Arkitekten [[Jørgen Malling]] havde efter pålæg fra Det særlige Bygningssyn tegnet to lave købstadsagtige bygninger.


De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra Nørrebrogade 3. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.  
De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.


=== Litteratur og kilder ===
=== Litteratur og kilder ===
6.753

redigeringer