6.753
redigeringer
Nørreport: Forskelle mellem versioner
→Saneringen principvedtages
| Linje 21: | Linje 21: | ||
=== Saneringen principvedtages === | === Saneringen principvedtages === | ||
Nørreports udvidelse var et af de varmeste politiske emner i byrådsperioden 1958-1962, måske det varmeste. Efter utallige forhandlinger blev politikerne til sidst enige om et forslag, som | Nørreports udvidelse var et af de varmeste politiske emner i byrådsperioden 1958-1962, måske det varmeste. Efter utallige forhandlinger blev politikerne til sidst enige om et forslag, som Vejdirektoratet meget heldigt ville betale hovedparten af. Der var to etaper. Først til en bredde af 21,85 meter ved udbygning på sydsiden og siden en etape to, der med udbygning på nordsiden ville gøre gaden ca. 36 meter bred. På nordsiden kunne man dog enes om at vedtage anlæggelsen af et parkeringsanlæg over og under jorden ved [[Kærlighedsstien]], men ellers skulle denne side være genstand for ”byfornyelse”, som det hed. | ||
Diskussion inddrog mange i byen. 23. marts 1960 kunne Aarhus Stiftstidende bringe et luftfoto under overskriften ”Nyt Nørreport”, fordi det nu snart var slut med den flaskehals, der længe havde generet trafikken. Det første offer var Hotel ”Jylland”, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. | Diskussion inddrog mange i byen. 23. marts 1960 kunne Aarhus Stiftstidende bringe et luftfoto under overskriften ”Nyt Nørreport”, fordi det nu snart var slut med den flaskehals, der længe havde generet trafikken. Det første offer var Hotel ”Jylland”, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. | ||
Diskussion handlede om finansieringen og bredden af gaden; ingen gik imod nedrivningerne som sådan. De konservative og kommunens teknikere ønskede en bredde på 45 meter fra facade til facade til en pris af ca. 10 millioner kr. Socialdemokraterne med borgmester Bernhardt Jensen i spidsen ville ”nøjes” med 35-36 meter mod nord og 32 meter nede ved haven. Til gengæld ville de ikke røre nordsiden. Den plan kostede 7,7 millioner kroner. Reelt var der ikke den store prisforskel for kommunen, for det statslige vejfond ville støtte de to modeller med hhv. 7,2 og 5,3 millioner kroner, så forskellen var på under en halv million. | Diskussion handlede om finansieringen og bredden af gaden; ingen gik imod nedrivningerne som sådan. De konservative og kommunens teknikere ønskede en bredde på 45 meter fra facade til facade til en pris af ca. 10 millioner kr. Socialdemokraterne med borgmester [[Bernhardt Jensen]] i spidsen ville ”nøjes” med 35-36 meter mod nord og 32 meter nede ved haven. Til gengæld ville de ikke røre nordsiden. Den plan kostede 7,7 millioner kroner. Reelt var der ikke den store prisforskel for kommunen, for det statslige vejfond ville støtte de to modeller med hhv. 7,2 og 5,3 millioner kroner, så forskellen var på under en halv million. | ||
Stridens æble var husene på nordsiden, og fx Aarhus Amtstidende havde en klar holdning til, at de huse bare skulle væk: ”Kritikken fremhæver, at de vil komme til at skæmme den nye Nørreport”. Hvorfor rev man dem dog ikke ned gennemførte en ordentlig byfornyelse, ”der skaber lys og luft i gaardene paa nordsiden samtidig med, at der kan opføres et betydeligt antal nye lejligheder”. | Stridens æble var husene på nordsiden, og fx Aarhus Amtstidende havde en klar holdning til, at de huse bare skulle væk: ''”Kritikken fremhæver, at de vil komme til at skæmme den nye Nørreport”.'' Hvorfor rev man dem dog ikke ned gennemførte en ordentlig byfornyelse, ''”der skaber lys og luft i gaardene paa nordsiden samtidig med, at der kan opføres et betydeligt antal nye lejligheder”.'' | ||
=== De første nedrivninger === | === De første nedrivninger === | ||