421
redigeringer
Aarhus Festuge: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 51: | Linje 51: | ||
===== Festuge 1973 ===== | ===== Festuge 1973 ===== | ||
Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her lagde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum med udstillingen "Mestertegninger fra Chatworth", der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars & Faith of Black Nativity. | Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her lagde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum til med udstillingen "Mestertegninger fra Chatworth", der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars & Faith of Black Nativity. | ||
Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den ses her: http://www.youtube.com/watch?v=_WwayTNIKgI&list=PL355894404FC2EF97&index=20&feature=plpp_video | Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den ses her: http://www.youtube.com/watch?v=_WwayTNIKgI&list=PL355894404FC2EF97&index=20&feature=plpp_video | ||
| Linje 68: | Linje 68: | ||
===== Festuge 1977 ===== | ===== Festuge 1977 ===== | ||
I 1977 bød festugen på ballet, denne gang fra New York City Ballet, der sendte stjernerne Peter Martins og Suzanne Farrell. Zubin Mehta dirigerede Israel Phukharmonic Orchestra i Stadionhallen. I den anden ende af skalaen kunne Syngepigerne fra Bakkens Hvile for første gang nogensinde opleves udenfor Bakken. De optrådte på [[Aarhus Musikteater]], der i festugens anledning blev bygget om til et serveringsteater. Og i Vejlby-Risskov Hallen spillede Cliff Richard med sit 10-mands band. | |||
===== Festuge 1978 ===== | |||
Nu kunne det konstateres, at Aarhus Festuge var en fast - og obligatorisk - del af kulturlivet i Aarhus. | |||
Festugens Internationale Jazzfestival blev udvidet til også at rumme rock. Men det var stadig store jazznavne der brillerede; trioen NHØP, Oscar Peterson og Joe Pass. Aarhus By-Orkester akkompagnerede operasangerinden Birgit Nilsson og på [[Arkitektskolen]] kunne man se udstilling med kunstneren, designeren og arkitekten LeCorbusier. | |||
===== Festuge 1979 ===== | |||
Aarhus festuge havde i 1979 for første gang et tema, nemlig "Dans i Centrum". Baggrunden var 100-året for August Bournonvilles død. Som i 1977 kom Peter Martins og Suzanne Farrell fra New York City Ballet til byen. Som de ypperste repræsentanter for moderne dans kom Alvin Ailey American Dance Theatre. Jazzen rykkede ind i byens kirker, hvor man kunne opleve Svend Asmussen, NHØP, Kenny Drew, Ed Thigpen og flere andre. | |||
===== Festuge 1980 ===== | |||
Året forinden havde det første festuge-tema været "Dans i Centrum", i 1980 var temaet "Idræt i Centrum", inspireret af de olympiske lege i Moskva samme år. | |||
Nok så vigtigt som OL havde [[Aarhus Gymnastik Forening]] (AGF) 100-års jubilæum, der fejredes med et internationalt gymnastikstævne. Og så var der VM-boksekamp i letmellemvægt, hvor den verdensmesteren Ayub Kalule mødte Buchy Bester. På [[Odin Teatret]] spillede "Brechts Aske" og man kunne se værker af [[Richard Mortensen]] på Aarhus Kunstmuseum. | |||
===== Festuge 1981 ===== | |||
Temaet "Rytmisk Musik" fik bl.a. Povl Dissing og Benny Andersen til [[Vennelystparken]]. På [[Strøget]] lød rytmerne til et børnekarneval. Victor Borge spillede i Stadionhallen. Det franske teater Théâtre du Campagnol havde skandinaviens-premieren på ’Le Bal’. Og så kunne man opleve det internationalt berømte - danske - balletdanserpar Vivi og Flemming Flindt give en opvisning i følelser og sindstilstande, udtrykt med krop og dans. | |||
===== Festuge 1982 ===== | |||
Samtidig med festugens åbning i 1982 indviedes byens nye [[Musikhuset|Musikhus]] af H.M. Dronning Margrethe II. Årets tema var derfor oplagt; slet og ret "Musikhuset" | |||
==Henvisninger== | ==Henvisninger== | ||
