11.557
redigeringer
Jens Christian Dyhr: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Dyhr.jpg|300px|thumb|right|Personalet i Aarhus Omnibus Selskab opstillet foran omnibus, J.Chr. Dyhr yderst t.h.]] | [[Fil:Dyhr.jpg|300px|thumb|right|Personalet i Aarhus Omnibus Selskab opstillet foran omnibus, J.Chr. Dyhr yderst t.h.]] | ||
'''Jens Christian Dyhr (1858-1918)''', Vognmand og direktør. Gift med Dagmar Dyhr (f. 1869). | '''Jens Christian Dyhr (1858-1918)''', Vognmand og direktør. Gift med [[Dagmar Dyhr]] (f. 1869). | ||
Ridder af Dannebrog 1905. Sekretær i Vognmændenes Forening under Arbejdsgiverforeningen og medlem af [[Remontekommisionen]] (militærets mønstringskommission) samt [[Voldgiftsretten i Hestehandler]]. | Ridder af Dannebrog 1905. Sekretær i Vognmændenes Forening under Arbejdsgiverforeningen og medlem af [[Remontekommisionen]] (militærets mønstringskommission) samt [[Voldgiftsretten i Hestehandler]]. | ||
J.Chr. Dyhr arvede i 1883 ”Aarhus´ eleganteste Befordringsforretning” efter sin far, A.P. Dyhr. Forretningen havde sit udspring i [[Graven]] 10, som var i familiens eje, og hvor de var i stand til at leje temmelig anselige lejemål ud; således f.eks. den seks-værelses lejlighed, der lå i forhusets førstesal og som i to årtier havde været udlejet til [[Kammerherre Brock]]. | J.Chr. Dyhr arvede i 1883 ”Aarhus´ eleganteste Befordringsforretning” efter sin far, A.P. Dyhr. Forretningen havde sit udspring i [[Graven]] 10, som var i familiens eje, og hvor de var i stand til at leje temmelig anselige lejemål ud; således f.eks. den seks-værelses lejlighed, der lå i forhusets førstesal og som i to årtier havde været udlejet til [[Kammerherre Brock]]. | ||
Der gik ikke længe før forretningen voksede under J.Chr. Dyhrs ledelse, ikke mindst på grund af hans mange nye tiltag for at udvide ydelserne, så han gik fra en skattepligtig indtægt på 4.000 kr. i 1885 til 18.000 kr. i 1900. | Der gik ikke længe før forretningen voksede under J.Chr. Dyhrs ledelse, ikke mindst på grund af hans mange nye tiltag for at udvide ydelserne, så han gik fra en skattepligtig indtægt på 4.000 kr. i 1885 til 18.000 kr. i 1900. | ||
Med kendskab til en del af sit kundegrundlag, de velstillede og det bedre borgerskab, introducerede han i 1886 udlejning af lukkede flyttevogne under overskriften ”Nyt for Landliggere” (Aarhus Stiftstidende, 24.sept. 1886). Det krævede ikke så lidt logistik og hestekræfter når en middelstor borgerfamilie med både interiør og tyende skulle flytte på landet om sommeren, og her så han en niche. Derudover blev der fra hos Dyhr kørt med postvogne og ligvogne - selvfølgelig foruden privat-transport. At det var en “elegant” forretning, turde desuden understreges af, at det var Dyhrs befordring, som [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus|Johanne Luise Heiberg]] var anbefalet at bruge under sit ophold i Aarhus i 1889. | Med kendskab til en del af sit kundegrundlag, de velstillede og det bedre borgerskab, introducerede han i 1886 udlejning af lukkede flyttevogne under overskriften ”Nyt for Landliggere” ([[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]], 24.sept. 1886). Det krævede ikke så lidt logistik og hestekræfter når en middelstor borgerfamilie med både interiør og tyende skulle flytte på landet om sommeren, og her så han en niche. Derudover blev der fra hos Dyhr kørt med postvogne og ligvogne - selvfølgelig foruden privat-transport. At det var en “elegant” forretning, turde desuden understreges af, at det var Dyhrs befordring, som [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus|Johanne Luise Heiberg]] var anbefalet at bruge under sit ophold i Aarhus i 1889. | ||
Familien Dyhr blev selv landliggere, da han i 1892 købte ejendommen Vilhelmsminde lidt nord for byen. I 1896 kunne Dyhr udvide sin titel til direktør for Aarhus Omnibus Selskab, byens første sporvognsselskab. To år efter købte han en ejendom på Kirkegårdsvej 8, så han kunne få mere plads til sine køretøjer. I 1903 måtte han opgive omnibuskørselen, men to år senere fik han DSB´s kørsel i Aarhus i entreprise, og var desuden drivkraften i en plan om et Automobil-Aktieselskab, der skulle dække Aarhus, Aalborg, Randers og Esbjerg. Projektet blev dog aldrig til noget. | Familien Dyhr blev selv landliggere, da han i 1892 købte ejendommen [[Vilhelmsminde]] lidt nord for byen. I 1896 kunne Dyhr udvide sin titel til direktør for Aarhus Omnibus Selskab, byens første sporvognsselskab. To år efter købte han en ejendom på [[Kirkegårdsvej]] 8, så han kunne få mere plads til sine køretøjer. I 1903 måtte han opgive omnibuskørselen, men to år senere fik han DSB´s kørsel i Aarhus i entreprise, og var desuden drivkraften i en plan om et Automobil-Aktieselskab, der skulle dække Aarhus, Aalborg, Randers og Esbjerg. Projektet blev dog aldrig til noget. | ||
Året før sin død i 1918 fik Dyhr igen tilladelse af Aarhus byråd til at køre omnibus på ruten mellem Aabyhøj og Store Torv. Samme år var han indgået i kompagniskab med Julius Clausen, der overtog forretningen efter hans død. | Året før sin død i 1918 fik Dyhr igen tilladelse af Aarhus byråd til at køre omnibus på ruten mellem [[Aabyhøj]] og [[Store Torv]]. Samme år var han indgået i kompagniskab med [[Julius Clausen]], der overtog forretningen efter hans død. | ||
== Litteratur == | == Litteratur == | ||
