421
redigeringer
Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Kurtl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.” | Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.” | ||
Denne | Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup | Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag. | ||
Med Kampmann´s omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirke-arkitektur var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]]. | |||
Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900. | |||
Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden. | |||
===== Kampmanns Aarhus-byggerier og planer ===== | ===== Kampmanns Aarhus-byggerier og planer ===== | ||
