11.878
redigeringer
Aarhus Å: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aagade 1895.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Å anno 1895 set fra [[Skt. Clemens Bro]] med [[Fiskerbroen]] i forgrunden.]] | |||
'''Aarhus Å''' udspringer udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem Årslev Engsø og [[Brabrand Sø]]. | '''Aarhus Å''' udspringer udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem Årslev Engsø og [[Brabrand Sø]]. | ||
| Linje 8: | Linje 9: | ||
=== Åhavnen === | === Åhavnen === | ||
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] anlagt; Aarhus fik nu en reel havn. | I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere Åboulevarden] anlagt; Aarhus fik nu en reel havn. | ||
Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften. | Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften. | ||
| Linje 19: | Linje 20: | ||
I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse. | I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse. | ||
[[Fil:1932 åen.jpg|300px|thumb|right|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]] | |||
=== Åen og møllen === | === Åen og møllen === | ||
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen. | Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen. | ||