4.978
redigeringer
Kapsejlads på Aarhusbugten: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg|350px|thumb|right|Kapsejladsen på Aarhusbugten | [[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg|350px|thumb|right|Kapsejladsen på Aarhusbugten den 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' (ejet af overingeniør [[Frederick James Rowan|Fr. J. Rowan]]<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]] | ||
'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866. | '''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866. | ||
===Den første kapsejlads i 1866=== | ===Den første kapsejlads i 1866=== | ||
Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]]. | Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan|Fr. J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]]. | ||
[[Fil:000481796 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. | [[Fil:000481796 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Foto: Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af | Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af maks. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der tre præmier til den første båd af tre forskellige typer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg den 2. juli 1866. | ||
Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene | Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for, at dampskibene 'Vigilant' og 'Vidar' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker fra at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne. | ||
[[Fil:000481798 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. | [[Fil:000481798 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. <br>Foto: Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum. | Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til klokken 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum. | ||
Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren | Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren 'Caroline' (ejet af konsul C.B. Benzon, Stubbekøbing), kutteren 'Coquette' (grosserer Kramer, København), kutteren 'Rover' ([[William Angel Scott|W.A. Scott]]) og skonnerten 'Viking' ([[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]]). | ||
I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren | I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren 'Caroline'. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden 'Delphinen', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden 'Gefion'. Fjerde løb bortfaldt, og kaproningen blev opgivet. | ||
Man havde regnet med, at sejladsen ville være afsluttet klokken 18, men den blev nærmere 19, før alle deltagerne var kommet i land. Derefter var arrangeret et festmåltid for deltagerne og andre, der havde tilmeldt sig, på [[Hotel Royal]]. Flere herrer fra Aarhus' bedre borgerskab var med til bords, herunder stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]], borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], mange af kommunalbestyrelsens medlemmer, general Wilster og oberstløjtnant Ankjær samt adskillige officerer. Kapsejladsens arrangører og dommer var selvfølgelig også med. Det blev holdt mange hyldesttaler og skålet i massevis, og klokken var langt over midnat, før de sidste gæster forlod stedet. | Man havde regnet med, at sejladsen ville være afsluttet klokken 18, men den blev nærmere 19, før alle deltagerne var kommet i land. Derefter var arrangeret et festmåltid for deltagerne og andre, der havde tilmeldt sig, på [[Hotel Royal]]. Flere herrer fra Aarhus' bedre borgerskab var med til bords, herunder stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]], borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]], mange af kommunalbestyrelsens medlemmer, general Wilster og oberstløjtnant Ankjær samt adskillige officerer. Kapsejladsens arrangører og dommer var selvfølgelig også med. Det blev holdt mange hyldesttaler og skålet i massevis, og klokken var langt over midnat, før de sidste gæster forlod stedet. | ||
For almenbefolkningen havde overdriftsbestyrelsen ved [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Banegård]] arrangeret en ekstra togafgang, der gik fra Aarhus | For almenbefolkningen havde overdriftsbestyrelsen ved [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus Banegård]] arrangeret en ekstra togafgang, der gik fra Aarhus klokken 21 og til Randers og Viborg samt alle mellemstationer. | ||
Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle | Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle 'Harald', lodsmand Frederik Bornholm i Aarhus Havns lodsbåd nr. 1 (kragjolle) og fisker Mads Peter Rasmussen med sin sejlbåd. | ||
===Kapsejladsen bider sig fast i Aarhus=== | ===Kapsejladsen bider sig fast i Aarhus=== | ||
I sommeren 1867 - nærmere | I sommeren 1867 - nærmere bestemt 17. juli - var der igen kapsejlads i Aarhus. Ligesom året før, var det Müller, Rowan og Simesen, der arrangerede begivenhederne, men denne gang havde de "forenet dem med flere". Reglerne var blevet skærpet og antallet af deltagende skibe var blevet større. | ||
Også i 1868 var der kapsejlads på Aarhusbugten, men denne gang var det Dansk Forening for Lystsejlads, der havde taget initiativet, og det var kun fartøjer, der var indregistreret i foreningen, der måtte deltage. Herefter fulgte nogle år uden kapsejlads i Aarhus. Maske havde de tre år i træk været for meget og forårsaget et dyk i interessen. | Også i 1868 var der kapsejlads på Aarhusbugten, men denne gang var det Dansk Forening for Lystsejlads, der havde taget initiativet, og det var kun fartøjer, der var indregistreret i foreningen, der måtte deltage. Herefter fulgte nogle år uden kapsejlads i Aarhus. Maske havde de tre år i træk været for meget og forårsaget et dyk i interessen. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
===Ulykke og genoprejsning=== | ===Ulykke og genoprejsning=== | ||
Ved kapsejladsen i 1888 skete en ulykke, som gjorde Aarhus Sejlklub ondt i flere år. Under krydset mellem to mærkefartøjer sank båden | Ved kapsejladsen i 1888 skete en ulykke, som gjorde Aarhus Sejlklub ondt i flere år. Under krydset mellem to mærkefartøjer sank båden 'Marion', og to af de ombordværende - sagfører A. Jensen og fisker Frands Frandsen - druknede til trods for, at båden 'Mågen' med det samme sejlede til deres undsætning. Det lykkedes kun at redde en dreng, der havde fået heldigt fat i en trosse. | ||
I 1889 forsøgte man sig igen med en kapsejlads, men på grund af særligt dårligt vejr, var den ingen succes. I de følgende år indstillede Aarhus Sejlklub fuldstændig sin virksomhed. Først i 1894 forsøgte man sig igen med en kapsejlads med klubbens egne skibe, som i alt | I 1889 forsøgte man sig igen med en kapsejlads, men på grund af særligt dårligt vejr, var den ingen succes. I de følgende år indstillede Aarhus Sejlklub fuldstændig sin virksomhed. Først i 1894 forsøgte man sig igen med en kapsejlads med klubbens egne skibe, som i alt | ||
kun omfattede 12 fartøjer. | kun omfattede 12 fartøjer. | ||
Aarhus Sejlklub kom sig oven på ulykken og de inaktive år og stortrivedes igen ved århundredeskiftet. I 1908 | Aarhus Sejlklub kom sig oven på ulykken og de inaktive år og stortrivedes igen ved århundredeskiftet. I 1908 afholdt de endda ''"den mest vellykkede kapsejlads ... i mange år"''. | ||
===Lystbådehavnen=== | ===Lystbådehavnen=== | ||
