4.960
redigeringer
Den almindelige Kirkegård: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
TAA (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Den almindelige Kirkegård''' - også kaldet '''Almen Kirkegård''' - var en kirkegård, der i en kort årrække lå i området, hvor [[Aarhus Rutebilstation]] ligger i dag. | '''Den almindelige Kirkegård''' - også kaldet '''Almen Kirkegård''' - var en kirkegård, der i en kort årrække lå i området, hvor [[Aarhus Rutebilstation]] ligger i dag. | ||
I Aarhus har kirkegårdene gennem tiden alle fået forskellige navne. De mest kendte er [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Almen Kirkegård fik aldrig noget officielt navn, men blev benævnt | I Aarhus har kirkegårdene gennem tiden alle fået forskellige navne. De mest kendte er [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Almen Kirkegård fik aldrig noget officielt navn, men blev benævnt 'almindelig' og 'almen' kirkegård, fordi den var fælles for alle personer og typer af begravelser. I dag ville vi kalde det 'en offentlig kirkegård', som står i modsætning til sognekirkegårde, der i princippet er private, da de er underlagt sognekirkens myndighed. | ||
===Tiden op til 1805=== | ===Tiden op til 1805=== | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Ved forbuddet mod begravelser inde i landets kirker, påbød kongen også, at alle danske købstæder inden for to år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan. | Ved forbuddet mod begravelser inde i landets kirker, påbød kongen også, at alle danske købstæder inden for to år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan. | ||
Aarhus' kirkegårde var alligevel ved at løbe tør for plads, og i en periode var det kun muligt at begrave folk på Skt. Olufs Kirkegård, indtil den | Aarhus' kirkegårde var alligevel ved at løbe tør for plads, og i en periode var det kun muligt at begrave folk på Skt. Olufs Kirkegård, indtil også den blev overfyldt. Man anlagde derfor Almen Kirkegård, som blev placeret på en toft uden for [[Mindeport]]. | ||
===Aarhus Bys Almen Kirkegård=== | ===Aarhus Bys Almen Kirkegård=== | ||
I forbindelse med nedlæggelsen af [[Søndre Kirkegård]], der blev foretaget for at skabe plads til [[Aarhus Rådhus|det nuværende rådhus]] var en medarbejder ved [[Begravelsesvæsenet]] nede i flere gamle protokoller, hvor historien om Almen Kirkegård - Søndre | I forbindelse med nedlæggelsen af [[Søndre Kirkegård]], der blev foretaget for at skabe plads til [[Aarhus Rådhus|det nuværende rådhus]], var en medarbejder ved [[Begravelsesvæsenet]] nede i flere gamle protokoller, hvor historien om Almen Kirkegård - Søndre Kirkegårds forgænger - blev bekrevet. Nedenstående er citater fra hans transskriberinger af de oprindelige kilder, som han lavede til brug for forvaltningens arbejde. Transskriberingerne er maskinskrevne, men udaterede. | ||
''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeport|Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne'' [afdøde] ''købmand Jens Mors'' [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] ''og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -'' | ''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeport|Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne'' [afdøde] ''købmand Jens Mors'' [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] ''og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -'' | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|hr. cancelliråd Schumacher]], som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -'' | ''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|hr. cancelliråd Schumacher]], som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -'' | ||
Her fortsættes transskriberingen med en beskrivelse af indvielsen af [[Søndre Kirkegård]], som fandt sted | Her fortsættes transskriberingen med en beskrivelse af indvielsen af [[Søndre Kirkegård]], som fandt sted onsdag den 2. november 1818. Almen Kirkegård var blevet opgivet allerede i 1816 og fik dermed en meget kort levetid. Da årsagen var, at grundvandet stod for højt, var det naturligt, at man nu valgte at starte forfra på den højtbeliggende, såkaldte [[Bispetoften|Bispetoft]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. | ||
Den nye kirkegård fik først navnet | Den nye kirkegård fik først navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde endegyldigt, og fra 1828 til 1876 var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. I 1876 blev [[Nordre Kirkegård]] dog anlagt og taget i brug som en ny 'assistens kirkegård', hvorefter den tidligere primært blev omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård. | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
