Somalisk Familieforening

Somalisk Familieforening er lokaliseret på Eckersbergsgade 27, Aarhus C. Foreningens grundlæggere valgte foreningens navn på baggrund af, at de gerne ville appellere til familier, med andre ord kvinder, mænd og børn. Selv om navnet giver udtryk for en forening, hvis tilhængere udelukkende er somaliere, er dette ikke helt tilfældet. Foreningen er åben for alle folkeslag, selv om flertallet stadig er af somalisk herkomst. Foreningen forstår sig selv primært som en etnisk og kulturel gruppe, dog med et religiøst islæt.

Gruppens historie i lokalområdet

Foreningen blev stiftet i 1994 af en række mandlige somaliere. Årsagen hertil skal findes i en øget tilstrømning af somaliere til Danmark på daværende tidspunkt. Den somaliske minoritet blev større, og somalierne så derfor et behov for at have et fast samlingssted ligesom andre etniske foreninger med muslimsk udgangspunkt. På baggrund af dette dannede de Somalisk Familieforening.

Da foreningen blev grundlagt, havde de kun tilgang til stue- og kælderetagen. Muligheden for at bruge en etage udelukkende som moské var derfor udelukket. Pluralismeprojektet fra 2003 pointerede derfor, at foreningen havde et ønske om at udvide deres lokaler. Dette blev realiseret i 2004, hvor de lejede 1. sal. Dette indebar, at de nu var i besiddelse af kælder-, stue- og 1. etage. Øverste etage bliver i dag brugt til café- og fællesstue. Her kan man spille pool, købe nylavet mad og være sammen med foreningens medlemmer. Stueetagen er indrettet som moské. Kælderrummene har mange funktioner. Det største rum anvendes til undervisning, koranlære og bedested for kvinderne. I det tilstødende rum findes seks-syv computere og en symaskine til almen brug for medlemmerne. Dette rum bruges også som bestyrelsens mødelokale. Det bagerste og mindste rum fungerer som en slags kontor- og opbevaringsrum.

Organisation

Somalisk Familieforening er organiseret som en forening. Det vil sige, at man afholder generalforsamlinger i forbindelse med store beslutninger eller ved valg af bestyrelse. Bestyrelsen sidder i to år og består af syv mænd. Blandt dem vælges formand, næstformand og kasserer. De resterende fire bestyrelsesmedlemmer agerer som menige medlemmer. Det indebærer, at de løbende skriver sig på som hovedansvarlige for bl.a. lektiecafé, sportsaktiviteter og foredragsarrangementer. De eneste krav, som stilles, rettes mod formandsposten, idet formanden skal kunne tale dansk. Det krav stilles af hensyn til samarbejde med kommunen eller andre offentlige instanser.

Foreningen har som udgangspunkt ikke en fast imam af økonomiske årsager. De har dog haft en imam i en kort periode, men denne var ikke lønnet. I stedet er det et af medlemmerne, der har arabiske kundskaber samt kendskab til Koranen og hadith, som leder bønnen på skift. Disse er dog ikke teologisk uddannet. Hvis andre muslimske foreninger i Aarhus inviterer en skriftlærd imam til Danmark, kan Somalisk Familieforening også gøre brug af denne.

Medlemmer

Foreningen har ikke et decideret ord for medlemmerne, men de kan inddeles i tre overordnede kategorier: betalende medlemmer, bidragende medlemmer og besøgende. De betalende medlemmer har det til fælles, at de betaler et månedligt beløb. Førhen var beløbet på 50 kr., hvilket i dag er minimumsprisen. Kontingentet strækker sig fra 50 kr. til maksimum 200 kr., alt afhængigt af om der er tale om en enkeltperson eller en familie. Eksempelvis afgør størrelsen på familien, om de skal betale 100 kr. eller 200 kr. månedligt. I kraft af medlemskabet får de adgang til foreningens regnskab samt arrangementer, generalforsamlinger og lignende. De bidragende medlemmer betaler ikke kontingent, men de tilbyder tjenester i form af praktiske gøremål, småbeløb og moralsk opbakning. De besøgende kommer i ny og næ i moskéen og nogle gange i caféen, men yder ikke noget til det større fællesskab som sådan.

Medlemsantallet har gennem tiden været meget varierende. På nuværende tidspunkt er der mellem 450 og 500 betalende medlemmer. I dette antal er børn af betalende forældre inkluderet. Blandt de bidragende er der 20 til 30 medlemmer. Sidste kategori er der ikke tal på. Som nævnt er alle velkomne, både mænd, kvinder og børn uafhængigt af etniske tilhørsforhold. De har eksempelvis haft et par betalende medlemmer med tyrkisk baggrund i foreningen. Der er dog et overvejende flertal af somaliske mænd i foreningen, og de talte sprog er derfor overvejende somali og dansk. Der er ikke specifikke adgangskrav, udover at man ikke må have en afvigende opførsel, hvilket vil sige alkoholiske tendenser, voldelig adfærd etc. Årsagen til denne begrænsning skal findes i tidligere dårlige erfaringer med både betalende og besøgende medlemmer. Endvidere udelukker medlemskabet ikke brug af andre foreninger og moskéer. Dette er en individuel sag, som foreningen ikke blander sig i.

Foreningen har tidligere ikke direkte rekrutteret medlemmer, idet nogle mente, at det var amoralsk og kun for pengenes skyld. I dag er det en lidt anden situation. Foreningen afholder åbne arrangementer, hvor de efterfølgende opfordrer de besøgende til medlemskab. Denne mere aktive rekrutteringstaktik kan hænge sammen med udvidelsen med 1. etage i år 2002, hvor de har fået yderligere udgifter. Dette, samt det differentierede kontingent, har medført, at de har brug for flere betalende medlemmer.

Økonomiske forhold

Somalisk Familieforening har fire indtægtskilder. Den primære indtægtskilde er foreningstilskuddet fra kommunen. Det reguleres ud fra medlemsantal og aktiviteter, hvorefter de udbetaler X antal kroner til foreningen. Trods det forøgede antal af medlemmer er den sekundære indtægtskilde det månedlige medlemskontingent. Den tertiære indtægtskilde er deres café, hvor de sælger kaffe, kage og mad. Sidst har vi de små donationer, enkeltpersoner kan give. Disse er dog ikke en indregnet del af foreningens månedlige budget og er da heller ikke pålagt medlemmerne at betale.

Foreningen er udover disse fire indtægtskilder baseret på frivilligt arbejde grundet den minimale indtægt. De betalende og bidragende medlemmer yder alle en indsats, hvad angår de sociale, sportslige og kulturelle/religiøse anliggender.

Religiøs/spirituel praksis

Den Somaliske Familieforening praktiserer den sunnimuslimske lære og følger hertil den shafiitiske retsskole. Som det er almindeligt indenfor sunniislam, er de vigtigste religiøse kilder Koranen og hadithsamlingerne.

Der er som udgangspunkt to slags situationer, hvor man udfører bøn i praksis. Den første er tidebønnerne, hvor man fem gange dagligt beder. Dette kan enten foregå individuelt i hjemmet eller kollektivt i foreningen. Lokalerne er tilgængelige i dagtimerne, men åbningstiderne varierer dog efter behov. Det kan være svært for medlemmerne at udøve de fem tidebønner i løbet af dagen, eksempelvis på arbejdspladsen. Her beder de i pauserne eller andre tidsrum, hvor de ikke er til gene for andre.

Den anden er fredagsbønnen. Denne udføres i foreningen om fredagen, hvor foreningens mandlige medlemmer og udefrakommende går sammen i moskéen på stueetagen. Kvinder kan deltage i bønnen, men de skal opholde sig i kælderen under seancen, hvilket er muligt på grund af et højtalersystem. Når man først træder ind i moskéen, står man på en afgrænsning mellem bedetæppe og gulv, hvor man på gulvet skal stille skoene, inden man træder ind på tæppet. Til venstre for indgangen er der et toilet, hvor man også har mulighed for at afvaske fødder, underarme og ansigt inden bønnen. Rummet er indrettet skævt, således at medlemmerne har front mod Mekka. Det importerede bedetæppe er dekoreret med billedet af en moské, hvis tinde også har retning mod Mekka. Talerstolen står modsat indgangen. Derudover prydes væggene af diverse dekorationer. Alene mændene i moskéen udgør ca. 150 deltagende. Bønnen foregår normalt på arabisk, men kan nogle gange opleves på dansk.

Indledningsvist indkalder imamen til forbøn, og forsamlingen falder til ro. Herefter indleder han fredagsprædikenen, og mændene lytter. Den sidste fase er selve fredagsbønnen, hvor de deltagende stiller sig foran de stiplede linjer på tæppet med ansigtet rettet mod Mekka og talerstolen. Alt dette udføres med dyb seriøsitet og tålmodighed. Det varer i ti minutter, og imamen stopper seancen. Der opleves her en kontrast mellem den forgangne fredagsbøns højtidelighed og den nu weekendprægede stemning. Medlemmerne rejser sig op, taler højlydt med hinanden, griner og mødes til kaffe og hygge i caféen.

De to væsentlige muslimske sammenkomster er de to årlige fester Eid ul-Fitr og Eid ul-Adha. I forbindelse med ramadanen, fastemåneden, afholder foreningen zakat. Dette er en almisse til de fattige, hvor medlemmerne hver især giver 2,5 % af deres samlede formue. Somalisk Familieforening giver den indsamlede zakat til et nødhjælpstrængende uland, som foreningen selv udpeger.

Eksterne relationer

De væsentligste relationer er til lokale offentlige myndigheder såsom kommunen og politiet. I forhold til sidstnævnte har Somalisk Familieforening taget initiativ til foredragsaftener om unge og kriminalitet. Det skal sikre en god dialog og forståelse mellem somaliske forældre og politiet. Hvad angår andre religiøse grupper, er det kun muslimske foreninger, man samarbejder med. Dette samarbejde har ikke nogen særlig fast form. Det fungerer primært som kommunikationsnetværk, hvor man oplyser hinanden om interessante foredrag og fester m.m.

Foreningen har ikke ansøgt om at blive godkendt som trossamfund og har heller ikke tænkt sig at gøre det, fordi man betragter det som et fællesmuslimsk anliggende.

Foreningen har i flere omgange været i kontakt med medierne. Det sker særligt, når indvandrerdebatten med jævne mellemrum sættes på den (medie-)politiske dagsorden. I disse perioder henvender journalisterne sig oftere, og Somalisk Familieforening har haft både gode og dårlige erfaringer. Som eksempel på en situation, hvor journalister har henvendt sig til foreningen, kan hændelsen i Brabrand Legeland nævnes. Her blev somalierne i en periode nægtet adgang, og Somalisk Familieforening har været aktive i debatten. Herudover er det vigtigt for foreningen selv at skabe et godt billede udadtil. Derfor er de meget interesserede i dialog med både universitetet, lærerstudiet, Journalisthøjskolen m.fl. for at opløse eventuelle fordomme.

Forandringer

Somalisk Familieforening har siden undersøgelsen i 2003 gennemgået flere forandringer. Årsagen skal primært findes i lokaleudvidelsen i 2004, hvor foreningen sidenhen har benyttet 1. etage udelukkende som moské. På grund af de større omkostninger i forhold til leje af lokaler er foreningen blevet nødt til at øge det betalende medlemstal. Dette gøres bl.a. ved afholdelse af åbne arrangementer med det formål at rekruttere nye medlemmer. Derudover har de valgt at differentiere kontingentet, således at beløbet kan spænde fra 50 til 200 kr. afhængigt af familiestørrelse. Medlemmerne består, i kraft af det stigende rekrutteringsbehov, ikke længere udelukkende af somaliere. Foreningen har derfor i dag betalende medlemmer af bl.a. tyrkisk herkomst. Resultatet af disse tiltag er et markant højere medlemstal i forhold til undersøgelsen i 2003. Foreningen bestod dengang af 80-90 betalende medlemmer, hvor de i dag runder ca. 500.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.