Soka Gakkai

Soka Gakkai er den største af Japans ’nye’ religioner og betyder oversat fra japansk ”Det Værdiskabende Samfund”. Soka Gakkai er en lægmandsbuddhisme, som er udgået fra den religiøse gruppe Nichiren Shoshu (”Nichirens Ortodokse Sekt”), der betragtes som en ’præsteskabsbuddhisme’, og de tilhører begge mahayana-buddhismen.

Soka Gakkai blev grundlagt d. 18. november 1930 af Tsunesaburo Makiguchi (1871-1944) og Josei Toda (1900-1958). Makiguchi betegnes som bevægelsens første præsident og blev efterfulgt af Josei Toda. I 1960 blev Daisaku Ikeda (1928-) indsat som den tredje og nuværende præsident. Ikeda stiftede d. 26. januar 1975 Soka Gakkai International (SGI), som har styrket bevægelsen på verdensplan, og der menes i dag at være 12 millioner medlemmer repræsenteret i 192 lande.

Soka Gakkai og modersekten Nichiren Shoshu var i lang tid i strid om munken Nichirens lære og kampen om den religiøse magt. Dette resulterede i bruddet mellem lægmandsorganisationen og præsteskabsbuddhismen i 1991.

Soka Gakkai er én ud af mange buddhistiske retninger i Japan, der baserer sin teologi på Lotus Sutraen og den japanske munk Nichirens (1222-1282) udlægning af denne i sine breve, som kaldes Goshos. Det kendetegnende ved Lotus Sutraen er, at alle mennesker er ligeværdige uanset køn, alder, social eller etnisk status etc. Præsident Ikedas taler og skrifter studeres også af tilhængerne og ses som vejledende for hele Soka Gakkai-bevægelsen. Ikedas værk The New Human Revolution er meget centralt i deres studier som et udtryk for deres lære om vejen til verdensfred skabt gennem hvert enkelt individs menneskelige revolution.

Gruppens historie i lokalområdet

Soka Gakkai er i Danmark ikke en missionerende religion, og den har derfor ikke været særlig synlig i offentligheden, siden den kom hertil. Soka Gakkai kom til Danmark gennem nogle japanske kvinder, gift med danske mænd, som praktiserede Soka Gakkais lære sammen. Men det var først, da Mark Kamio og Jan Møller i 1960’erne tog initiativ til, at der skulle være en organiseret udbredelse, at Soka Gakkai blev større i Danmark. Soka Gakkai har fortrinsvis eksisteret uden fast tilholdssted, og medlemmerne mødtes privat.

I håbet om at udbrede Soka Gakkai i Danmark kom den første stiftende generalforsamling i København i 1983. Indtil dette tidspunkt var tilhængerne af Soka Gakkai uden egentlig organisation og bestod af spredte grupper rundt om i landet, men overvejende i København.

Det er ikke til at vide, præcis hvornår Soka Gakkai kom til Aarhus, men i slutningen af 1980’erne, starten af 1990’erne bredte organisationen sig til Aarhus. Soka Gakkai har bredt sig gennem formidling til bekendte, venner og familie og på den måde forøget sit medlemstal. De ejer ikke et fast mødested, men lejer sig ind én gang om måneden til deres store månedlige møde og mødes ellers privat i mindre grupper. Igennem de sidste par år har de lejet et fast lokale i Hasle den første søndag i måneden.

Organisation

Soka Gakkais moderorganisation ligger i Japan, og det er også der, deres præsident, Daisaku Ikeda, holder til. Det danske hovedkvarter ligger i København i Nordisk Kulturcenter, også kaldet Kaikan-huset. Rent organisatorisk i Danmark er der sket meget de sidste 10 år, altså siden 2002. De var på det tidspunkt begyndt at indføre samme struktur som i andre lande med flere SGI-medlemmer, hvilket i dag er kommet på plads.

Den danske SGI blev delt op i fem regioner, som derefter blev delt op i distrikter alt afhængigt af medlemstallet for det bestemte område. Aarhus-regionen er dækkende for hele Jylland og Fyn. Disse distrikter kan igen være delt op i mindre grupper med 5-15 personer i hver. I Aarhus er der i dag fire af de små grupper, hvilket er én mere end for 10 år siden. Grupperne dannes ud fra geografiske og praktiske hensyn.

Hver af de små grupper har en mandlig og en kvindelig gruppeleder, som skal kunne støtte hinanden og sørge for, at gruppemedlemmer ikke bliver overset. De små grupper mødes to gange om måneden. Det første møde er et forberedelsesmøde, hvis man har spørgsmål eller emner, man gerne vil vide mere om. Det kan man så forberede sig på til det andet møde, diskussionsmødet/studiemødet.

Udover de små grupper er der også grupper, som er delt op efter livsstadie og køn. Der er en gruppe for unge mænd, unge kvinder, ældre mænd og ældre kvinder, og så er der også en gruppe for børn (7-12 år). I realiteten bliver hvert enkelt medlem af Soka Gakkai placeret i en gruppe, men det er stadig frivilligt, om man vil være med i grupperne eller praktiserer selv. Den ældre mandegruppe er i løbet af de sidste 10 år forsvundet og derefter genopstået som følge af medlemstallet og især behovet. Soka Gakkai har også fået områdeledere. Her vælges også en mand og en kvinde, og de er gruppeledere for alle de mindre grupper i deres distrikt.

Hver første søndag i måneden afholdes ’Tandhjulsmøder’, hvor medlemmerne begynder med et fælles ritual efterfulgt af organisatoriske oplysninger. Grunden til, at mødet kaldes for et tandhjulsmøde, er, at man kan betragte hvert enkelt medlem som et lille tandhjul, som drejer i sit eget tempo. Når dette ’tandhjul’ møder et andet, måske større ’tandhjul’, arbejder de sammen og drejer hurtigere rundt. Dvs. at når mange ’små tandhjul’ mødes en gang om måneden, så arbejder de sammen, og især når de hører eller læser breve fra Daisaku Ikeda, som betragtes som et større tandhjul, arbejder de godt. Processen kan altså gå hurtigere gennem samarbejde og ved at dele deres viden og inspiration.

I kraft af at Soka Gakkai er en lægmandsorganisation, hævder man i bevægelsen, at der ikke er religiøse ledere. Til gengæld tales der om et lærer-elev-forhold, som kommer til udtryk i det japanske ord ’sensei’ (mentor). Tidligere præsidenter for Soka Gakkai betragtes som mentorer, og den nuværende præsident Ikeda er derfor hovedmentor for hele SGI.

Medlemmer

Medlemmerne i Soka Gakkai kalder sig buddhister, og der stilles ingen krav til dem, ligesom man ikke skal have særlige forudsætninger. Man er medlem, når man betragter sig selv som tilhænger af Soka Gakkai, så der finder ingen udvælgelse sted. Et medlem af Soka Gakkai kan sagtens være medlem af et andet trossamfund, som fx folkekirken, hvilket der er mange af dem, som er. Bevægelsen er karakteriseret ved foreningen af menneskets moderne hverdag og den buddhistiske lære. Nye tilhængere kommer til ved, at medlemmerne fortæller om Soka Gakkai til deres nysgerrige omgangskreds. De kalder det selv for ’hjerte til hjerte’metoden.

Alle medlemmer i Soka Gakkai er ligeværdige, og alle er fra starten fuldgyldige medlemmer af bevægelsen. Den eneste sondring er, hvor megen erfaring og lære man har erhvervet sig, hvilket henviser til senseitanken. Når et medlem føler, at vedkommende har viden nok, kan han eller hun modtage en kopi af Gohonzon (”det højest respektværdige grundlag”), som er en skriftrulle på japansk og sanskrit. Den opbevares i dag i helligdommen Taisekiji i Japan.

I Danmark var der i 2011 ca. 1.000 medlemmer, hvoraf tre fjerdedele er bosat i København. I Aarhusdistriktet er der ca. 50 medlemmer, hvilket antyder en lille stigning i løbet af de sidste 10 år. Der er kommet lidt flere mænd til i Aarhus, så de nu er stort set lige mange kvinder og mænd i bevægelsen, men på landsplan er der en lille overvægt af kvinder. Sammenholdet blandt mændene er ligeledes blevet stærkere, og det er nu blevet nemmere at invitere sine mandlige bekendtskaber med.

Økonomiske forhold

Soka Gakkai er i Danmark ikke et godkendt trossamfund og kan derfor ikke trække udgifter og donationer fra i skat. Aktiviteter indenfor Soka Gakkai finansieres af medlemmernes donationer. Medlemmerne donerer, hvad de kan, når de kan. Der er ikke regler for, at hvert medlem skal bidrage med pengedonationer hver måned, men der er en forventning om, at de skal få organisationen til at fungere i fællesskab, så man yder, hvor man kan.

Selv om mange medlemmer donerer penge månedligt og de fleste abonnerer på deres månedsblad Soka Renæssance, så drives Kaikan-huset i København hovedsageligt af den økonomiske støtte, de modtager fra den japanske internationale afdeling. Til tandhjulsmøder og andre arrangementer sælges der bøger og andet materiale. Disse kommer fra Kaikan-huset, og overskuddet går til driften af dette. Til større arrangementer, som årsmøder eller lignende, er man nødt til at leje lokaler. Lejen dækkes af de donationer, som kommer ind under disse arrangementer.

Der er sket en holdningsændring over tid, og på trods af finanskrisen sidder folk ikke så tungt på deres pengepung. Det er blevet mere almindeligt og nemmere at donere penge. Der er stadig ikke en forventning om, at man skal donere, men medlemmerne har en større lyst til det.

Religiøs/spirituel praksis

Det vigtigste i praktiseringen af Soka Gakkais lære er at ’chante’ (at recitere) mantraet nam-myoho-rengekyo, som betyder ”hengivelse til den vidunderlige lovs Lotus sutra”. Dette mantra kaldes på japansk ’daimoku’ (stor titel), og det siges at fjerne negativ karma og aktivere alle fænomeners sande væsen og på den måde give adgang til den indre buddhatilstand. Når man således, ved at chante mantraet, ifølge den praktiserende kan opnå buddhatilstand, kan man overvinde problemer indenfor alle aspekter af livet, fx parforhold, jobsituation, helbred, økonomi etc. Det er vigtigt igen at påpege, at det er på grund af indholdet i Lotus Sutraen, at Soka Gakkai mener, at alle kan opnå buddhatilstanden.

Selve praktiseringen foregår foran ’husalteret’, indeholdende Gohonzon. Praktiseringen finder sted både på tandhjulsmøderne og privat, morgen og aften, alt efter behov. De chanter mantraet og reciterer også to kapitler fra Lotus Sutraen (hvilket betegnes som Gongyo), men det primære i praktiseringen er at gentage den samme sætning igen og igen (nam-myoho-renge-kyo). Selve chantningen gøres med åbne øjne, så man kan fokusere på Gohonzon, og med udsagte ord, så man vækker sine sanser og engang sin buddhatilstand. På de store møder er der en eller flere, der chanter i en mikrofon, så de alle kan følges ad. Nogle gange er de et par stykker, der mødes hos et af medlemmerne og laver morgen- eller aftenritualet. Det er en generel holdning, at det giver et bedre udbytte at være flere.

Da Soka Gakkai ikke er et godkendt trossamfund, har de ikke ret til at udføre en vielse, men der er medlemmer, som holder en rituel ceremoni efter deres måske borgerlige vielse. De fleste medlemmer er stadig medlem af folkekirken og bliver stadig begravet på almindelig vis. Der er ikke sket en ændring i udførelsen af praksissen, men derimod med de udførende. Det er nogenlunde de samme medlemmer som for 10 år siden, og de er alle blevet mere erfarne og er vokset med opgaven. De er derfor sikrere i deres udførelse af ritualet og føler, at de får større udbytte af det nu end før.

Eksterne relationer

Soka Gakkai Aarhus har som gruppe ikke kontakt til andre religiøse grupper i Aarhus, men det skal ikke udelukkes, at nogle medlemmer måske har. De er meget åbne overfor venskabsorganisationer, men har ikke fundet nogen i Aarhus.

Forandringer

Soka Gakkai har gennem de sidste 10 år oplevet en del forandringer. Men den vigtigste forandring må være, at medlemmerne er blevet mere erfarne, og på den måde er gruppen vokset meget. Som nævnt tidligere har de fået flere medlemmer, gruppelederne er på plads, de har et fast lokale, de lejer i Hasle, og derfor er Soka Gakkai blevet mere forankret i Aarhus.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.