Sct. Clemens Vinstue

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Sct. Clemens Vinstue åbnede på Skt. Clemens Stræde 7 i 1931. Stedet blev drevet som vinstue indtil 1984, hvor Carsten Frentz og Bjarne Holm Sørensen blev de nye forpagtere. De totalombyggede lokalet, så det i højere grad fik præg af at være en japansk inspireret café med en fire meter lang bar og åbent ud til strædet. Her var det muligt at få noget koldt eller varmt at drikke og en let ret mad. På førstesalen blev indrettet en restaurant med plads til 16 gæster, og her lød menuen på råmarineret ørred, gråand og kastaniekage. Det var ikke alle, som var enige i de nye forpagteres nyindretning af vinstuen, og Aarhus Stiftstidende bragte en nekrolog som en læser havde skrevet, som startede således:

"Og så måtte Clemens vinstue lade sit gode, listige hjerte og give plads for glas og gennemsigtighed".

Frentz og Sørensen nåede kun at være forpagtere i et år inden de i 1985 måtte overdrage stedet til nogle nye da de havde svært ved at få økonomien til at køre rundt. De blev efterfulgt af familien Dam, som dog også kun var der i et år inden familien Povlsen blev de nye forpagtere i 1986. Familien Povlsen forsøgte at give caféen et fransk præg - i annoncerne blev det omtalt som "et mødested for strøgfolket. Erhvervslivet. Og for dem, der godt kan li' at gå ud med hinanden", og der blev reklameret med lette, fransk-inspirerede frokostretter. Familien Povlsen var forpagtere i to år. Herefter overtog Karin og Vagn Jensen, som var ejere af stedet, selv driften.

Bevillingshavere og bestyrere

  1. 1931-?: Restauratrice fru Vivi Johanna Margaretha Guldmann.
  2. 1960-1981: Ejer Karen Seccarell og Holger Olsen.
  3. 1980'erne: Ejere Vagn og Karin Jensen.
  4. 1980-1984: Ejere John Kristensen og Jørgen Schacksen.
  5. 1984-1985: Carsten Frentz og Bjarne Holm Sørensen blev de nye forpagtere.
  6. 1985-1986: Jørn Dam, Jonna Dam og Susanne Dam som nye forpagtere.
  7. 1986-1988: Inge Povlsen, Charlotte Povlsen og Hans Povlsen som nye forpagtere.
  8. 1988-?: Ejerne Karin og Vagn Jensen begyndte selv at stå for driften af vinstuen.

Skt. Clemens Stræde 7 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77590

Litteratur & kilder

  • John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 69
  • Preben Rasmussens samling, Skt. Clemens Stræde 7
  • Aarhus Stiftstidende, 05-11-1980, 28
  • Aarhus Stiftstidende, 03-11-1984, 6
  • Aarhus Stiftstidende, 09-08-1984, 32
  • Aarhus Stiftstidende, 20-06-1986, 12