Saralystkirken

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Saralystkirken. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Saralystkirken, Kirke og Kulturcenter er en nyere kirke beliggende på en grund mellem Bushøjvej og Ringvej Syd i Lyseng. Kirken er skabt i samarbejde mellem de to tidligere kirker Saronkirken og Højbjerg Frikirke, der havde sine rødder i henholdsvis Det Danske Missionsforbund og reformbevægelsen Guds Menighed (Church of God). Sammenlægningen skete i 2005, hvor de to kirker solgte deres tidligere kirkebygninger, som de ikke længere havde råd til at sidde i på grund af faldende medlemstal. Indtil den nye kirkebygning blev bygget, lejede de sig ind i baptistmenighedens lokaler i midtbyen. De to kirker havde før haft et nært forhold til hinanden, bl.a. i forbindelse med fire årlige fælles gudstjenester.

Kirken er en kristen kirke, hvor historien om Jesus står centralt. Fokus er på livet før døden og ikke efter døden, og hvad historien om Jesus kan give mennesket i det liv, der leves nu. Kristendommen forstås som kærlighed, og kærligheden fremmes gennem aktivt åndeligt fællesskab, dialog, samtale om troen og gudstjenester. Dette er centrale elementer i livet som bruger eller medlem af Saralystkirken.

Gruppens historie i lokalområdet

Saralystkirken stod klar til indflytning i 2010 på Saralyst Allé 140 i Højbjerg, en forstad til Aarhus. Kirken benyttes hovedsageligt af folk i lokalområdet. Derfor er navnet bundet til dens geografiske placering på Saralyst Allé. Selv om kirken er ny, oplever den allerede en stor tilslutning på grund af placeringen i et parcelhusområde med gode forbindelser med bil og bus. Kirken fungerer ligeledes som kulturcenter, hvor der bliver lavet særlige arrangementer såsom gospelgudstjeneste og koncerter.

Organisation

Grundlæggende delte de to tidligere frikirker et kongregationalistisk (menighedsbaseret) kirkesyn, hvor der ikke er indsat biskopper eller anden overøvrighed til at bestemme, hvordan ritualer skal foregå. Beslutningerne foregår i den enkelte menighed, hvor menighedsrådsmøderne er de centrale. Den daglige ledelse er delt mellem en præst og menighedsrådsformanden; præsten tager sig af det ”åndelige”, og menighedsrådsformanden sig af det mere praktiske i forhold til det organisatoriske arbejde. Der er nogle få ansatte udover præsten til at varetage aktiviteter såsom musikundervisning for børn og unge, ellers foregår alt på frivillig basis.

Medlemmerne

Efter oprettelsen af den nye kirke på baggrund af to kirkenedlæggelser er medlemstallet næsten fordoblet, særligt fra de nye lokaler stod færdige til brug, fra ca. 45 medlemmer før 2005 til ca. 70 medlemmer, og herudover anslås det, at man har ca. 130 brugere. I kirken skelner man mellem medlemmer og brugere. Forskellen er, at brugerne er mere løst tilknyttet, hvor medlemmer ofte tager mere aktiv og kontinuerlig del i aktiviteterne, som kirken udbyder, samt har et større ansvar i forhold til disse aktiviteter. Kirken får især deres nye medlemmer igennem åbne aktiviteter, fx foredrag, koncerter og kulturcafé, der som udgangspunkt ikke har noget religiøst sigte. Dog skal man for at blive medlem tro på Jesus Kristus og deltage i et ”kirkekursus” på tre timer, hvor den, der ønsker at blive medlem, vil blive sat ind i den teologiske baggrund, kirken har.

Saralystkirken er en lokalt forankret kirke med flest medlemmer og brugere fra lokalområdet, dog kommer nogle medlemmer længere væk fra. Der er omtrent lige mange mænd og kvinder, og ca. 60 % er over 40 år. Størstedelen er etniske danskere, men der er repræsenteret otte forskellige nationer i kirken, flest europæere og amerikanere, men man har også en gruppe afrikanske medlemmer. Medlemmerne kommer fra veluddannede kredse og betegnes som samfundsbevidste borgere, som vil gøre en forskel og udfordres i deres tro. Medlemsprofilen afspejler det nære lokalområde, som hovedsageligt udgøres af veluddannede etniske danskere. Kirken arbejder på at nå længere ud i lokalområdet til danskere med anden etnisk baggrund. Søndagsgudstjenesten kl. 10.30 er tilrettelagt således, at indholdet skal være letforståeligt, så også ikke-indforståede kan følge med, dog vægtes stadig teologisk dybde, hvor budskabet om Jesus står centralt.

Økonomiske forhold

Alle udgifter til kirken kommer fra frivillige bidrag fra medlemmer samt lejeindtægter. Der er ikke noget fast beløb eller et krav om at betale, men mange betaler et månedligt beløb via homebanking, og beløbet er stigende. Saralystkirken holder til i en stor moderne bygning med både industrikøkken, ungdomsklub, musiklokaler, mødelokaler, café mv. Lokalerne bliver bl.a. lejet ud til kurser arrangeret af bl.a. det lokale plejecenter, og de forestiller sig, at flere foreninger mv. i fremtiden vil kunne bruge deres lokaler. Dette bidrager til at styrke kirkens økonomi.

Religiøs/spirituel praksis

Kirkerummet er moderne; lyst, stort og med højt til loftet. Det er simpelt indrettet. Der er ikke noget alter, og præsten står frit på en lille forhøjet scene, hvor der er plads til et rytmisk band med klaver og guitar og sang i den ene side. Deltagerne til gudstjenesterne kan følge med i præstens prædiken på en stor hvid væg, hvor der vises sange, og hvor pointer fra prædikenen bliver præsenteret via en projektor. Søndagsgudstjenesten står centralt, og den bliver indledt med tilbud om forbøn (forbøn kan også bruges til at afslutte gudstjenesten). I løbet af gudstjenesten bliver der sunget salmer og lovsang med musik af et band og afholdt en prædiken af præsten ud fra en tilbagevendende temarække, fx ”Hverdagens tro” eller ”Julen bag kulisserne”. Ifølge præsten bliver der ikke prædiket en ”teologisk light” udgave af kristendommen, da Saralystkirkens medlemmer gerne vil have, at det skal ”rykke” noget.

Derudover består den spirituelle praksis i bøn og bibellæsning i de så kaldte Lecture Divina-grupper eller smågrupper. Disse er lige så vigtige for kirken og medlemmerne som gudstjenesterne. Her deler man hverdagstroen, problemer, beder for hinanden og læser tekster fra Bibelen ud fra et tema eller et oplæg. Nadveren bliver også udført i smågrupperne, da der ikke lægges vægt på, hvem der udfører nadveren. En gang om måneden er nadveren en del af søndagsgudstjenesten. I tillæg til disse arrangementer bliver der også udbudt såkaldte Alpha-kurser. En kursusrække på 12 gange to timer ad gangen, bl.a. om nådegaver, tungetale og talenter, der generelt introducerer kursusdeltagerne for et kristent livssyn. Udover disse aktiviteter findes også medlemmers egne initiativer såsom zumbatræning, gospelkor og grønt team, der vedligeholder og passer udendørsarealerne. Der er også medlemmer af kirken, som tilbyder gratis hjælp til folk udenfor kirken, som måtte have brug for hjælp til pasning af have og andre opgaver.

I kirkesalen, på væggen bag præsten, er farverige felter, der danner en stige. Denne stige symboliserer Jakobs kamp mod Gud, hvor Jakob ikke ville forlades af Gud, førend Gud havde velsignet ham. De farvede felter kan skiftes ud alt efter årstid og anledning.

Den spirituelle praksis har ændret sig meget fra før sammenlægningen af de to kirker, Saronkirken og Højbjerg Frikirke. I Saronkirken var man ikke vant til rytmisk musik, som nu er kommet i fokus. Generelt er gudstjenesten ”hverdagsagtig”, og de fleste har været positive overfor de nye tiltag, også i den spirituelle praksis. Der er i Saralystkirken træk, der peger i en karismatisk retning, såsom brug af projektor, en præst, der ikke er placeret bag en prædikestol, men i øjenhøjde, rytmisk sang mv. Det er dog ikke noget, kirken italesætter. Udover nadver udfører præsten et par vielser om året og ca. otte dåbshandlinger, enten som voksendåb, eller når børnene er gamle nok til selv at bekræfte deres tro.

Eksterne relationer

Saralystkirken har mange relationer til andre kirkeretninger og samfund, både lokalt, nationalt og internationalt, bl.a. i form af Evangelisk Alliance og Missionsforbundet i Tyskland og USA. I kraft af fusionen af de to kirkelige baglande har Saralystkirken et stort netværk. I særlig grad Citykirken og Aarhus Valgmenighed er vigtige samarbejdspartnere til initiativer såsom fælles fredagsbøn og arrangementer i forbindelse med store bededag. Der var ingen af præsterne i hverken Saronkirken eller Højbjerg Frikirke, som ønskede at overtage den nye kirke. Frikirkepræsten med erfaring fra Rønne og Grindsted, John Lorenzen, er nu eneste præst.

Forandringer

Saralystkirken som beskrevet ovenfor er opstået indenfor de sidste 10 år og var derfor ikke med i pluralismeprojektet for 10 år siden. Derfor kan alt ovenstående betragtes som forandring, der er foregået på baggrund af fusionen mellem Saronkirken og Højbjerg Frikirke.

Se også

Litteratur og kilder

  • Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015. ISBN: 978-87-92829-45-0. Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)


NOTE: Første udgave af artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.