Søren Skjødts Vej
Fra AarhusWiki
Søren Skjødts Vej ligger i Brabrand. Vejen er en sidevej til Koppelsvej nord for Silkeborgvej i Brabrand.
Navngivet i 1955 efter gårdejer Søren Rasmussen Skjødt (1835-1920). Han var født i Brabrand og blev i 1855 gift med Ane Pedersen Bering (1835-1912) ligeledes fra Brabrand. Han overtog en gård, som oprindelig lå i Brabrand bymidte, men som han i 1877 flyttede til Nøjsomhedsbakken og kaldte for Brabrand Skovgård. Den havde et jordtilliggende på 20,4 hektar. Gården eksisterer ikke mere, da jorden blev opkøbt af Brabrand Boligforening, som opførte Skovgårdsparken på stedet.
Søren Skjødts Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018