Roarsvej
Fra AarhusWiki
Roarsvej er en vej, som ligger i Åbyhøj. Vejen ligger mellem Bjarkesvej og Åbyvej.
Navnegruppe med personer fra den nordiske mytologi syd for Silkeborgvej i Åbyhøj.
Navngivet i 1910 efter den danske sagnkonge Roar, der tilhører skjoldungerne, efterkommere efter kong Skjold. Han er sammen med broren Helge søn af kong Halvdan. Ifølge fortællingen er brødrene knyttet til kongesædet Lejre. Efter deres onkel Frode havde slået deres far ihjel, var brødrene en tid på flugt. Det lykkedes dem siden at sætte ild på kongehallen, og Frode brændte inde. Medens Roar blev i Lejre, drog Helge som søkonge ud på vældige vikingetogter. Roar opfattes som Roskildes grundlægger.
Roarsvej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018