Bjarkesvej

Fra AarhusWiki

Bjarkesvej er en vej, som ligger i Åbyhøj. Vejen ligger mellem Thorsvej og Helgesvej.

Navnegruppe med sagnpersoner fra den nordiske mytologi syd for Silkeborgvej.

Oprindelig navngivet Tværvej i 1909, men ændret i 1939 til navn efter den danske sangkæmpe Bjarke, der besad stor styrke. Han var søn af en norsk kongesøn, der var omskabt til en bjørn. Saxo fortæller, at Bjarke engang i et krat mødte en kæmpemæssig bjørn, som han nedlagde med sit spyd, hvorefter han bad sin følgesvend, Hjalte, lægge munden til og drikke blodet, der strømmede fra dyret, for at få mod og styrke. Det var Bjarke, der reddede Hjalte ud af bendyngen i kongehallen i Leje. Han blev nu sammen med Hjalte optaget i Rolf Krakes hird.

Bjarkesvej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Bjarkesvej

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018