Reventlowsvej

Fra AarhusWiki

Reventlowsvej er en vej, som ligger i Viby. Vejen har sit udspring i Holme Ringvej og løber mod syd krydsende Colbjørnsensvej og Monradsvej.

Navnegruppe i Viby med personer, der stod bag landboreformerne i slutningen af 1700-tallet.

Navngivet i 1924 efter statsmanden, lensgreve Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827). I 1775 overtog han grevskabet Christianssæde på Lolland. I 1786 var han med til at nedsætte Den Store Landbokommission og fik selv sæde i denne. Kommissionen kom med forslag til reformer, der fik vidtrækkende virkninger for landbrugsområdet. Reventlow var meget aktiv ved en lang række reformlove i 1790’erne. På baroniet Brahetrolleborg ved Fåborg var han i 1801 med til at oprette et seminarium, hvilket fik betydning for udfaldet af lovgivningen på uddannelses- og skoleområdet i 1814 og de følgende år. I 1805 fik han gennemført Fredsskovforordningen. Den sydlige del af vejen var fra 1929 til 1934 benævnt Colbjørnsensvej.

Reventlowsvej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Reventlowsvej

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018