Pihlkjærsvej
Fra AarhusWiki
Pihlkjærsvej er en vej, som ligger i Holme. Vejen går mellem Christian X’s Vej og Holme Ringvej i Holme.
Navngivet i slutningen af 1930’erne efter gårdejer Christian Pihlkjær (1870- 1947). Han var født i Egå, men kom i 1897 til Holme som gårdbestyrer på Bakkegården hos enken Kristine Bertha Marie Friis, som han i 1899 giftede sig med. Hun var enke efter afdøde gårdejer Jens Peter Mikaelsen. Pihlkjær solgte hovedparten af jorden til Lundshøj Udstykningsselskab, der efterfølgende udstykkede jorden til villagrunde. Senere blev bygningerne med udenomsarealer solgt til Holme-Tranbjerg Kommune, der indrettede alderdomshjem i stuehuset. Dette fik i 1955 navnet Egely.
Pihlkjærsvej Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018