Marie Belows Vej 6
Marie Belows Vej 6 er en adresse på Marie Belows Vej i Lisbjerg, hvorpå der ligger 14 plejeboliger opført i 2003 af Afdelingen for Sundhed og Omsorg ved Aarhus Kommune. Plejeboligerne blev tegnet af Arkitekfirmaet Ole Dreyer, og fik navnet "Lisbjerghus".
Plejecentret og boligerne er indrettet til bevægelseshæmmede herunder kørestolsbrugere. Fællesfaciliteter og plejeboligerne er opført i røde mursten og sadeltag med røde vingetagsten. Fordelingsgangene er opført som glasgang med fladt tag.
Ved udgravningen til de nye plejeboliger i 2002 fandt arkæologer ved Moesgaard Museum spor efter en vikingebebyggelse. Der var rester af en halv kilometer lang palisadevæg formentlig opført af en storbonde omkring den oprindelige trækirke i Lisbjerg.
De Gamles Hjem i Lisbjerg
Indtil 2002 lå der på adressen en større bygning opført som alderdomshjem ved navn "De Gamles Hjem".
Læs mere her: De Gamles Hjem (Lisbjerg)
Marie Belows Vej 6 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Ejendomsarkiv. Marie Belows Vej 6. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
- Aarhus Stiftstidende. 14 nye plejeboliger. 27-03-2003.
- Dreyer Arkitekter. Lisbjerghus. https://dreyerarkitekter.dk/projekter/bolig/lisbjerghus/