Maktab Tarighat Oveyssi Shahmaghsoudi – The School of Islamic Sufism

Maktab Tarighat Oveyssi Shahmaghsoudi, også kaldet MTO, er en islamisk sufiorganisation med afdelinger i USA, Canada, Australien, New Zealand og Europa – heriblandt en afdeling i Aarhus. Maktab betyder klasse (i forståelsen skoleklasse) og underbygger dermed tanken om de søgende som studerende (se afsnittet om medlemmer). Tarighat skal forstås som den sandhed, der danner kernen i religionen – det mest centrale. Oveyssi henviser til personen Oveys Gharani, der levede på samme tid som Muhammed. Han var hyrde i Saudi-Arabien og mødte aldrig selv Muhammed. Trods den geografiske distance kendte de hinanden, og deres liv var tæt forbundne. Det fortælles bl.a., at Muhammed under et slag knækkede en tand, hvorefter Oveys’ tand ligeledes knækkede tusindvis af kilometer væk. Ifølge MTO udråbte Muhammed selv, inden sin død, Oveys som sin efterfølger. Shahmaghsoudi refererer til den sufimester, som bragte MTO med til Vesten. Ordet sufi kommer af det arabiske suf, som betyder ”uld”, hvilket refererer til de hvide uldklæder, som tidlige muslimske asketer bar. En anden betydning af sufi kan være det arabiske safâ, som betyder ”at være ren”. Der refereres ofte til sufisme som ”islamisk mystik”, og sufismens udgangspunkt er islam. Sufismen opstod som en reaktion mod den dogmatiske og overfladiske gudsdyrkelse, som de mente islam havde udviklet i århundrederne efter islams begyndelse. Derfor søgte man indad, dyrkede det åndelige og udviklede et meget tæt gudsforhold. Sufismen siger nu, at den er alle religioners virkelighed, da man møder sandheden igennem kontakten med eksistensen, og dermed Gud og ens selv. Alle religioner kredser om den samme sandhed, men kommer til udtryk på forskellige måder. Eksistensen er en abstrakt størrelse og er derfor svær at forklare. Den skal opfattes som en allestedsnærværende gud (monisme), hvor menneskets mål er at opnå den totale enhed med denne. MTO sammenligner sig på dette punkt med gnosticismen (en fællesbetegnelse for forskellige religiøse filosofier, hvis fokus ligger i den enkeltes opnåelse af en hemmelig indsigt).

Gruppens historie i lokalområdet

Afdelingen i Aarhus blev oprettet i 1994 af en elev af den forrige Pir (se afsnit om organisation). Han boede i Aarhus, men deltog i en række arrangementer i Tyskland, hvorefter han bad om tilladelse hos Pir’en til at oprette en selvstændig forening i Aarhus. I afdelingens første år lejede de sig ind i forskellige lokaler, bl.a. i Brabrand, men fra 1998 gjorde donationer fra de studerende det muligt at købe deres egne lokaler på Mosevej 4 i Risskov, som de har beboet siden. Stedet er derfor ejet af de studerende og ikke MTOhovedorganisationen.

Organisation

Alle MTO-centre (kaldet Khaneghah) rundtomkring i verden er forbundet af én person: den nuværende Pir Hazrat Salaheddin Ali Nader Angha – til daglig omtalt Hazrat Pir. Titlen Pir betyder på persisk gammel, men skal forstås i en kontekst, hvor det at være gammel indebærer visdom og indsigt i livet. Sammenlagt findes der 44 centre verden over, hvoraf Aarhus repræsenterer det ene af to i Danmark (det andet ligger i København). I Aarhus er al aktivitet forbundet med MTO samlet på Mosevej 4 i Risskov. Hazrat Pir opfattes som den eneste religiøse leder indenfor MTO, men da det er umuligt for ham at være fysisk til stede i alle centrene, bruges webcast (se religiøs/spirituel praksis), samtidig med at udvalgte, ekstra vidende studerende får ansvaret for at hjælpe centrets øvrige medlemmer med den personlige vejledning og uddybning af Pir’ens lektioner. Den ansvarlige studerende har personligt modtaget vejledning fra Pir’en, og det betragtes som en stor ære at blive tildelt denne tillid. Den ansvarlige studerende i Aarhus hedder Mehdi Safaye og har udover Aarhus ansvaret for København, Stockholm og Göteborg. Mehdi Safayes rejse- og opholdsudgifter betales af medlemmerne i de enkelte MTO-centre.

Organisatorisk opfattes Hazrat Pir som den endelige beslutningstager – både i forhold til mindre og større beslutninger på lokalt plan. Hvad angår den praktiske organisering af MTO-centret i Aarhus, tildeles opgaverne de medlemmer, som måtte have en kompetence indenfor det specifikke område. Alt arbejde i forbindelse med foreningen udføres af frivillig arbejdskraft. Indbyrdes har MTO-centrene ingen formel kontakt, hvilket understreger Hazrat Pir’s vigtighed.

Medlemmer

Hos MTO opfattes alle mennesker som søgende efter Gud og sandheden om livet. Indbyrdes bruges udtrykket salek som en betegnelse for den søgende person (studerende), der stræber efter at nå til Gud. Alle, som er interesserede, er velkommen til at modtage vejledning, uanset nationalitet, etnicitet eller religiøsitet. Det løse medlemsbegreb kommer til udtryk i den store gennemstrømning, hvor det anslås af foreningen, at ca. 500 mennesker har været i kontakt med MTO-centret i Aarhus, siden det startede i 1994. Tendensen forklares af MTO med en metafor, der beskriver en rullende sten på vej ned ad en bakke. På et tidspunkt vil stenen finde et sted, hvor den bliver liggende. Stenen repræsenterer det søgende menneske, der i sin søgen finder et fast holdested – om end bare for en tid. Der er derfor i organisationen ikke noget specifikt ønske om vækst, hvilket også hænger sammen med, at der ses ned på mission som værende en handling udelukkende for egen vindings skyld. Initiativ med hensyn til rekruttering af nye studerende findes derfor ikke, da det ville være imod tanken om vigtigheden af at finde sin egen vej til gud. I dag anslås det, at der er ca. 50 mennesker tilknyttet centret i Aarhus.

Med hensyn til kønsfordeling er der i øjeblikket flest kvinder, men som konsekvens af den store gennemstrømning har dette ikke været gældende til alle tider. Til gengæld er det et kendetegn, at de fleste studerende er under 40 år. MTO forklarer dette med, at yngre mennesker er bedre til at tage imod den udbudte vejledning, end ældre er. Trods åbenheden overfor alle former for etnicitet er der flest iranere tilknyttet. Der findes dog også enkelte afghanere, tyrkere, spaniere og danskere. Hazrat Pir’s webcast foregår på persisk, men på grund af den etniske diversitet oversættes lektionen simultant til enten engelsk eller dansk.

Økonomiske forhold

Foreningen i Aarhus bygger udelukkende på donationer fra de studerende. Der er intet kontingent i forbindelse med vejledningen, men de studerende er bevidste om foreningens udgifter og bidrager dermed til finansieringen.

MTO Aarhus har desuden i samme bygning en skole for børn, hvor der undervises i persisk. Her betales der et mindre gebyr i forbindelse med undervisningen. Formålet er udelukkende, at børnene lærer at læse og tale persisk – der er ingen forventning om, at de også deltager i MTO Aarhus’ andre aktiviteter. Aarhus Kommune har tidligere tilbudt at støtte skolen, men MTO ønsker ikke offentlig støtte. Til gengæld er der mulighed for støtte fra hovedorganisationen, hvis MTO Aarhus udtrykker ønske herom.

Religiøs/spirituel praksis

MTO i Aarhus mødes hver søndag fra kl. 17 til 20 med undtagelse af hver fjerde søndag, hvor de holder fri. Her vises der en lektion af Hazrat Pir fra hans webcast på storskærm. Pir’ens ord har stor autoritativ betydning, og hans lektioner er derfor en vigtig hjælp i den enkeltes stræben efter at komme i kontakt med eksistensen. Efter lektionen samles de studerende om et mantra, som består af en række linjer fra et sufidigt, forfattet af en tidligere Pir. Dette mantra bliver akkompagneret af musik. De studerende sidder i skrædderstilling på gulvet, mens de bevæger deres overkrop i ottetaller (evighedssymbolet) og markerer takten med klap på knæene. Gennem denne fase er der skiftevis perioder, hvor en leder af mantraet alene udsiger bestemte linjer, og perioder med fællesfremsagte mantraer. Man gentager mantraet på en afbalanceret og harmonisk måde for at frigøre sig fra alle hverdagstanker og spekulationer og derpå finde ind til sig selv. Her er man meget påvirkelig over for musikken og gentagelsen af mantraet. Man opnår en trancetilstand, hvor man oplever sig selv udefra, og kommer dermed i kontakt med eksistensen. Man går her ind i en tilstand af harmoni med hinanden, altså bruger hinanden til at komme i ekstasen. Ritualet har udelukkende et individuelt formål, da fælles opnåelse af sufismens mål (at finde frem til enheden mellem eksistensen og dit sande jeg) ikke er mulig. Derfor er det udelukkende via selvfordybelse og selvstudier, at man kan udvikle sig. Musik, dans, kunst og poesi er discipliner, som kan fremme selverkendelsen. Disse discipliner bliver der også lagt stor vægt på i MTO, og der bliver en gang imellem inviteret gæsteundervisere i musik, dans, kalligrafi m.m.

Hvert år får de studerende personligt tilsendt en mønt af Hazrat Pir, hvilket opfattes som en stor gave. I løbet af året arrangeres enkelte sammenkomster af Pir’en, hvor de studerende kan møde ham og dermed få overrakt deres mønt personligt. Dette er en stor oplevelse, som man gerne rejser langt for at få. Det er almindeligt, at ældre medlemmer af familien også giver en mønt som gave.

Kvinderne går, i modsætning til andre muslimer, ikke med tørklæde, men de fleste sufier overholder de samme spiseregler som andre muslimer.

Poesien er meget vigtig for MTO, da det primært er igennem denne litterære genre, de forskellige Pir’e har udtrykt sig. Specielt er poeterne Jalal ad-Din Rumi og Hafiz Shirazi vigtige, og deres poesi bliver brugt flittigt både som læresætninger og til eftertanke. Koranen bruges, men kun i de tilfælde, hvor det giver mening for den enkelte. Der lægges vægt på at forstå meningen bag ordene og ikke bare læse dem bogstaveligt, for da giver det ingen mening.

MTO fejrer en række bestemte højtider, bl.a. fødselsdage og dødsdage for vigtige mestre samt det iranske nytår Nowruz (oldpersisk ”ny dag/lys”), som bliver fejret den 21. marts i forbindelse med forårsjævndøgn.

Eksterne relationer

Udover MTO’s hovedsæde i Düsseldorf har foreningen i Aarhus ikke kontakt med andre religiøse grupperinger. De har intet imod andre religioner, men kontakten med organisationens leder, Hazrat Pir, er det centrale, og derfor er kontakt med andre, heriblandt andre MTO-foreninger, overflødig. MTO er endnu ikke et godkendt trossamfund i Danmark, og begrundelsen er, at Hazrat Pir endnu ikke har udtrykt et ønske om det. Det afvises dog ikke at kunne blive aktuelt i fremtiden.

Forandringer

Sammenlignet med pluralismeprojektet for 10 år siden er der ikke sket store ændringer hos MTO Aarhus. Den eneste større ændring er deres brug af internettet. Den øgede tilgængelighed til internettet har gjort det muligt for MTO at modtage webcasts fra Hazrat Pir tre gange om måneden. Internettet har gjort de store afstande mellem MTO-centrene mindre og bragt Hazrat Pir tættere på de enkelte studerende.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.