Lyset

Lyset karakteriserer sig som en spirituel forening, der har til formål at hjælpe mennesker til udvikling og indsigt – en indsigt, som medfører en positiv livsindstilling. Denne indsigt er meget individuel, hvilket medfører, at der er mange forskellige måder at knytte an til spiritualiteten på. Man kan altså mere eller mindre selv afgøre, hvad man vil tro på. Som eksempel herpå kan nævnes, at nogle medlemmer tror på reinkarnation, alt imens andre ikke gør. Overordnet repræsenterer Lyset dog en fælles overbevisning om, at menneskets krop ikke er det centrale i menneskets eksistens, hvorved sjælen/ånden sættes i centrum. Når mennesket dør, er det således kun menneskets fysiske krop, der går til grunde, idet sjælen/ånden forlader kroppen og lever videre i den store kosmiske bevidsthed. Endvidere er medlemmerne af den overbevisning, at medier er i stand til at tage kontakt til den åndelige verden. På den måde kan man søge råd og vejledning fra den anden side.

Der er mange betydninger indlejret i foreningens navn, Lyset. Faktisk kan navnet sættes i forbindelse med alle de positive associationer, som man måtte få, når man hører begrebet ”lys”. En måde at forstå dette på er, at man kan opfatte lyset som en modsætning til det mørke. Det vil sige, at man skal søge mod det, som er positivt, mod lyset.

Gruppens historie i lokalområdet

Den oprindelige forening blev stiftet den 19.5.1913. Dette fandt sted på et spiritistisk møde, hvor man igennem et medium modtog besked om at stifte en menighed i Aarhus. I beskeden fik man desuden anvisning om at kalde foreningen ”Mod Lyset”. Navnet stammer fra sætningen: ”Med sandhed vor Gud, vort valgsprog skal være, og vil I mine kære holde højt den ære, mod lyset skal vi vandre og føre sjæle ud fra mørkets dybe rædsel til evighed hos Gud.” Dette var en besked, som mediet modtog fra den åndelige dimension – nærmere betegnet fra en tidligere biskop fra Trondheim. Sidenhen blev foreningen delt i to: ”Mod Lyset” og ”Psykisk samfund”. Foreningerne valgte imidlertid atter at slå sig sammen for at samle kræfterne; foreningen fik navnet ”Lyset”, der blev stiftet på en generalforsamling den 17. maj 1995.

Mod Lyset lejede sig i starten ind hos metodisterne i Posthussmøgen. Senere købte foreningen metodistkirken, som Lyset stadig ejer den dag i dag. Mod Lyset fungerede oprindeligt som en kirke, men ved stiftelsen i 1995 besluttede man at omforme kirken til en forening. Dette skyldes, at Lyset ikke som sådan anskuer sig selv som en religion, men netop som en spiritistisk forening. De anser spiritismen som en filosofi og en videnskab og ønsker derfor ikke at definere sig i forhold til andre religioner. Dette på trods af foreningens træk fra den kristne tradition, som stammer fra grundlæggelsen af Mod Lyset.

Organisation

Lyset er organiseret omkring en bestyrelse, der udgør foreningens højeste myndighed. Foruden en formand består foreningen af fire andre personer samt to suppleanter.

Lyset er en selvstændig forening og er ikke som sådan med i landsdækkende eller internationale organisationer. Dog benytter foreningen sig af andre organisationer. Formanden og et af de andre medier har for nylig været i England for at deltage i kurser. I England er spiritisme anerkendt som religiøs retning, hvorfor der selvsagt optræder religiøse organisationer. I den forbindelse skal det dog understreges, at Lyset ikke er medlem af disse organisationer, men tager til England for at lære fra de bedste medier. Medierne har en væsentlig plads i Lyset, men anses ingenlunde som religiøse ledere. Et af de største medier, som er tilknyttet Lyset, er dansk-engelske Marion Dampier-Jeans, som på mange måder er Lysets ansigt udadtil.

I lokalområdet samarbejder Lyset også med andre religiøse grupper, det være sig teosofiske foreninger eller Liberal Katolsk Kirke, som lejer Lysets lokaler. Dette samarbejde kan eksempelvis udmønte sig i fællesarrangementer, når en af grupperne tager initiativ til et sådant.

Medlemmer

Lyset er som nævnt i ovenstående en meget åben forening. Dette viser sig bl.a., når det kommer til medlemmer. Der er tale om to forskellige typer medlemmer. Disse betegnes som henholdsvis medlemmer og gæster. Det, der adskiller medlemmerne fra gæsterne, er, at de melder sig ind i foreningen ved at betale et årskontingent på 500 kr. Et medlemskab indebærer halv pris på Lysets forskellige arrangementer og ydermere ret til at deltage i generalforsamlingerne. Det eneste kriterium, medlemmerne skal opfylde, er, at de skal være fyldt 18 år. Ydermere skal man have været med i foreningen i mindst to år for at kunne stille op til bestyrelsen.

Lysets arrangementer er desuden velbesøgte af gæster, som ikke er deciderede medlemmer. Gæsterne deltager altså kun i arrangementerne og engagerer sig ikke på samme måde i foreningen ved fx at udføre frivilligt arbejde.

Lyset rummer 50 medlemmer, og da Lyset er en landsdækkende forening, er dette tal det totale medlemstal for hele Danmark. Medlemstallet er fordoblet over de seneste 10 år, hvilket tydeligvis indikerer en øget interesse for foreningen. For at sætte medlemstallet i perspektiv skal her nævnes, at der deltager op imod 125 mennesker i Lysets mest populære arrangementer. En stor del af foreningens ”brugere” er altså ovennævnte gæster. Skal man karakterisere medlemmerne i Lyset, bliver det tydeligt, at hovedparten er kvinder mellem 30 og 50 år. Hvis man medregner gæsterne, bliver gennemsnitsalderen lavere, idet der også er mange unge mennesker, som deltager i Lysets arrangementer.

Lyset har et ønske om vækst, men foreningen udfører intet missionerende arbejde. Hidtil har foreningen bl.a. reklameret på byens biblioteker og i gratisavisen Århus Onsdag, men er nu stoppet med at uddele programmer og indsætte annoncer i avisen, da folk selv kan orientere sig på Lysets hjemmeside.

Størstedelen af deltagerne i Lysets arrangementer kommer fra Aarhus. Alligevel har de i øjeblikket registrerede medlemmer, som er bosat udenfor Aarhus, eksempelvis i Hjørring. Ydermere er det væsentligt at bemærke, at foreningen kontaktes af mennesker fra hele Danmark. Grunden til dette kan være, at mennesker søger hjælp til at håndtere elementer fra den åndelige verden, men kan også sættes i forbindelse med tvprogrammer såsom Åndernes Magt og Ånderne vender tilbage, hvor mediet Marion Dampier-Jeans er medvirkende.

Økonomiske forhold

Lyset finansieres gennem medlemskontingent samt indtægter fra møderne. Ydermere har de en indtægt gennem lokaleudlejning til Liberal Katolsk Kirke, Den Gyldne Portal og private lejere. Foreningen er baseret på frivillig arbejdskraft, men medierne er dog lønnede. Disse får desuden dækket deres rejseomkostninger.

Religiøs/spirituel praksis

Onsdagsmødet er den centrale spirituelle praksis i Lyset. Ved mødets begyndelse byder man folk velkommen, hvorefter man starter med at synge en sang. Efterfølgende beder man en bøn, og mediet påbegynder sit arbejde, som kan bestå af clairvoyance, klarsyn eller foredrag. Clairvoyance og klarsyn går i korte træk ud på at kommunikere med og formidle fra den åndelige verden. Dette afhænger meget af de deltagende, idet det er disse, som skaber den energi, hvormed mediet arbejder. Foredragene kan derimod omhandle alt fra spøgelser til spiritualitet i hverdagen. Under hvert møde gør man imidlertid også brug af healing. Lyset opererer med en healingbog, hvori personen, som skal heales, skal noteres med navn, bopæl og lidelse. På denne måde kan disse heales gennem bøn uden at være fysisk til stede. Efter aktiviteten sluttes arrangementet af på samme måde, som det begyndte, nemlig med en bøn og en sang. Efter mødet inviterer Lyset til kaffe og samvær med de andre deltagende.

Udover onsdagsmøderne afholder Lyset cirkler. Dette er lukkede arrangementer, hvor syv mennesker mødes for at træne evnen til at sætte sig i forbindelse med den anden side. Man øver sig så at sige i at blive et medie. Når de har trænet i et stykke tid, holdes der såkaldte ”åbne cirkler”, hvor alle er velkomne. På den måde kan alle få et indblik i de ting, som medierne arbejder med.

Helt ekstraordinært afholder Lyset større ceremonier såsom navngivning, bryllup og begravelse. Disse ceremonier rummer elementer fra den folkekirkelige praksis, men kommunikationen med den anden side er i højsædet. Ydermere er elementerne i ritualerne tilpasset den spirituelle praksis. Disse ceremonier er ikke juridisk bindende, men skal mere anskues som noget symbolsk.

Lyset henter inspiration fra mange forskellige trosretninger og kan derfor ikke karakteriseres som kristne eller noget specifikt andet. Betegnelsen spiritisme er den mest dækkende, idet alle Lysets medlemmer tror på, at menneskets sjæl/ånd er det centrale element i menneskets liv, at der findes liv efter døden, samt at der er mulighed for at tage kontakt til og kommunikere med den anden side. Hvorledes man udfolder disse trosforestillinger, er meget individuelt, og det er derfor op til det enkelte individ, hvorledes man bedst finder sin vej mod lyset.

Eksterne relationer

Lyset arrangerer kurser og foredrag, som er åbne for alle. Ydermere har Lyset tidligere haft arrangementer i forbindelse med Kulturnat i Aarhus.

Den øgede interesse, som bl.a. affødes af tv-programmer omhandlende spiritualitet, har medført en øget opmærksomhed på Lyset, hvorfor de selvsagt er vant til at omgås pressen. Som nævnt i ovenstående medfører dette også, at flere privatpersoner kontakter Lyset for råd og vejledning. Lyset er glade for denne opmærksomhed, idet de ønsker at gøre deres positive budskab tilgængeligt for alle dem, som er interesserede.

Lyset er ikke anerkendt som trossamfund og er ikke interesserede i at blive det. Lyset ønsker ikke at formulere sig som en religion med bestemte restriktioner, idet de ønsker at lade den enkelte søge sine egne veje.

Forandringer

Siden undersøgelsen i 2002 har Lyset gennemgået flere forandringer. Den mest tydelige forandring vedrører den måde, hvorpå Lyset betragter sig selv i forhold til at være en religion. I 2002 fremgår det tydeligt af interviewet udført under det første pluralismeprojekt, at Lyset anser sig selv som en religion og dermed nærer et ønske om at blive anerkendt som trossamfund i Danmark. I dag karakteriserer Lyset sig som en spirituel forening, hvorfor foreningen ikke længere ønsker at blive anerkendt som religion.

Forandringen er altså ikke et udtryk for et skift i den spirituelle praksis eller i foreningens grundlæggende trosforestillinger – men snarere et holdningsspørgsmål.

Foruden denne ændring er der, som det fremgår af ovenstående afsnit, en ændring i forhold til den måde, hvorpå Lyset informerer og reklamerer. Ved sidste interview søgte Lyset at reklamere i det offentlige rum på flere forskellige måder, men nu er foreningen stoppet med at trykke programmet, hvorfor al reklame og information ligger online.

Slutteligt skal nævnes, at Lyset siden sidste interview har haft massiv fremgang, hvilket viser sig i en fordobling af deres medlemstal.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.