Lisbjerg Bakke
Fra AarhusWiki
Lisbjerg Bakke er en boligbebyggelse fra 2018 beliggende på Jess Ingerslevs Gade i Lisbjerg nord for Aarhus. Bebyggelsen opførtes for den almene boligforening AL2bolig og blev tegnet af arkitektfirmaet Vandkunsten. Der er 34 lejligheder og 5 ungdomsboliger til familier og unge.
Boligerne på Lisbjerg Bakke er skabt ud fra et bæredygtigt perspektiv og konstrueret og designet i holdbare materialer. Byggematerialerne er valgt med omhu, så de kan genanvendes i fremtiden.
Den 3-4 etagers boligbebyggelse er disponeret som en lille landsby med to tætte bo-grupper á tre bygninger, organiseret omkring hver sit lille ’torv’ og langs en gennemgående ’bygade’, som i forbindelse med en fase to-bebyggelse vil omkranse et fælles frodigt haverum.
Lisbjerg Bakke på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|