Ligheds- og Broderskabsforeningen

Ligheds- og Broderskabsforeningen er en ud af to muslimske foreninger, der ligger på Grimhøjvej, mere præcist i nummer 15. Navnet er valgt på baggrund af flere betydninger. Foreningen ønsker at understrege, at man opfatter muslimer som ligestillet med Allah, og man ønsker at udsende et budskab om, at alle, der kommer i foreningen, er brødre og respekterer hinanden på lige fod med deres egen familie. Specielt for foreningens medlemmer tilbydes en lang række aktiviteter, såsom fællesspisning og udflugter. Derudover er foreningens lokaler åbne for alle interesserede. Stedet er ivrigt besøgt, og der er aktiviteter for alle til langt ud på aftenen. Der tilbydes ydermere koran- og arabiskundervisning for medlemmernes børn i weekenderne. Hver torsdag afholdes der arabiskundervisning for interesserede, heriblandt også etniske danskere.

Selve indretningen i foreningen er sådan, at caféen ligger lige overfor indgangen, hvorfra der i begge sider er åbne døre ind til et undervisnings-/aktivitetslokale med dertilhørende kontor med et bibliotek på den ene side. I den modsatte side af caféen fører døren ind til foreningens bedelokale, hvor der afholdes bøn fem gange om dagen og den mere centrale fredagsbøn hver fredag. Dette lokale bruges også til nogle af foreningens andre aktiviteter, når dette er nødvendigt.

I bedelokalet er der opstillet en prædikestol eller minbar, som de to tilknyttede imamer bruger under bønnen, men udover dette er lokalet ikke udsmykket. Foreningens bestyrelsesformand understreger, at de ikke ser lokalet som en rigtig moské. De har også valgt, at der ikke skal bruges yderligere ressourcer på udsmykningen, da foreningen er en del af et stort, fælles mosképrojekt i Brabrand. Der er et stort fælles ønske i foreningen om at få bygget denne omtalte stormoské op, og der bliver derfor lagt mange kræfter i at få dette gennemført.

Foreningens medlemmer og brugere har stort set alle en anden etnisk baggrund end dansk. Medlemmerne kan betegnes som dem, der betaler for medlemskab, og brugere er dem, som kommer en gang imellem. Majoriteten heraf er palæstinensere, men der er også libanesiske, kurdiske, tyrkiske og somaliske medlemmer og brugere af foreningen. Fælles for alle er, at de bekender sig til den sunnimuslimske retning indenfor islam.

Gruppens historie i lokalområdet

I 1990’erne opstod et øget ønske om og behov for en lokal moské i Brabrand-området. De eksisterende moskéer lå på daværende tidspunkt i centrum af Aarhus og kunne ikke huse alle de interesserede muslimer i byen. På baggrund af dette blev Ligheds- og Broderskabsforeningen etableret i 1993 på Grimhøjvej 15. Siden er der i 2008 sket en opsplitning af moskéens medlemmer, og der blev derfor dannet en ny forening og moské blot få hundrede meter længere oppe ad gaden i nummer 7. Der er ingen kontakt mellem de to foreninger.

Organisation

Foreningen er organiseret omkring en bestyrelse, der vælges for et år ad gangen. Bestyrelsen har tidligere bestået af syv personer, men på nuværende tidspunkt er fem valgt ind. Deres hovedopgaver er godkendelse og planlægning af aktiviteter, vedligeholdelse af foreningens lokaler samt varetagelse af økonomi. Der afholdes et bestyrelsesmøde hver anden uge, hvor de foregående ugers aktiviteter diskuteres og vurderes, og hvor medlemmerne af bestyrelsen kan komme med forslag til de kommende ugers gøremål.

Den religiøse praksis varetages af to imamer, som også var tilknyttet foreningen ved det første pluralismeprojekt i 2002. Den ene af disse har læst teologi og jura, mens den anden hovedsageligt fungerer som bønneleder, når førstnævnte er bortrejst. Desuden fungerer imamerne også som undervisere og vejledere i religiøse emner og spørgsmål. Bestyrelsesmedlemmerne og imamerne er alle ulønnede og bor selv i lokalområdet.

Medlemmer

For 10 år siden blev antallet af betalende medlemmer vurderet til 30, men på nuværende tidspunkt er antallet over 100. Medlemmerne deltager aktivt i foreningens tilbud og bruger jævnligt foreningens faciliteter. Derudover deltager medlemmerne frivilligt i flere gøremål, der er tilknyttet disse aktiviteter, og som muliggør aktiviteterne. Hver anden måned bliver der afholdt et møde, hvor betalende medlemmer i foreningen kan deltage og komme med forslag til eventuelle ændringer eller forbedringer. Foreningen har også tilknyttet en stor mængde brugere, der ligeledes benytter foreningens faciliteter, heriblandt bedelokalet. Det er ikke et krav, at man skal være medlem af foreningen for at komme der. Stedet er åbent for alle interesserede, dog kommer der primært folk med en muslimsk baggrund. Mange af foreningens medlemmer og brugere kender hinanden godt, og internt i foreningen tiltaler de voksne mænd hinanden som ’brødre’.

I Ligheds- og Broderskabsforeningen er alle aldersgrupper repræsenteret, men i foreningen har man særligt fokus på børn og unge. Der udbydes, som sagt, modersmåls- og koranundervisning for de mindste, fordi forældrene eller de unge selv ønsker, at de skal lære arabisk, og holder fast i deres kulturelle ophav. Ydermere bliver der gjort en stor indsats for de unge i lokalområdet, og opstår der problemer af forskellig art, bliver de ofte sendt hen til foreningens imamer, som hjælper dem på rette vej ved hjælp af Koranens skrevne ord. Kvinder bruger også foreningen, men deres aktiviteter foregår i det indrettede undervisningslokale, hvor de fx afholder private fællesspisningsaftener og lignende kun for kvinder.

Indenfor de seneste tre år har antallet af brugere i foreningen været faldende. Ikke fordi efterspørgslen er blevet mindre, men fordi der er åbnet en ny forening med en dertil knyttet moské på samme vej.

Økonomiske forhold

Foreningen lejer de omtalte lokaler og har på baggrund af dette en husleje på 21.000 kr. om måneden. Huslejen finansieres bl.a. af de omkring 100 betalende medlemmer. De betaler hver måned et kontingent på 100 kr. Dette er en stor ændring i forhold til de oplysninger, der blev givet for 10 år siden, hvor medlemskontingentet lå på 50 kr. pr. person pr. år. Foreningen modtager også en månedlig støtte fra kommunen på 6.000 kr. til betaling af aktivitetslokalets husleje. Foreningens lille café, der sælger cola, sandwich, kiks og kaffe, indtjener hver måned omkring 3.000 kr., som også går til betaling af husleje og aktiviteter. Ydermere samles der penge ind hver uge til fredagsbønnen, hvor de fremmødte kan donere et frivilligt beløb til foreningen. Hvis der i en given måned ikke er indtjent den fornødne mængde penge, deler bestyrelsen den resterende sum op og betaler resten af egen lomme.

Religiøs/spirituel praksis

Den religiøse praksis foregår i foreningens bedelokale, hvor de centrale religiøse handlinger er bøn og fremsigelse af trosbekendelsen. På nuværende tidspunkt deltager omkring 25 muslimer i to ud af de fem daglige bønner, nemlig kl. 12 og 18. Derimod vurderer foreningen, at der kommer omkring 300-350 til hver fredagsbøn, hvilket er en stigning i forhold til antallet på 250 deltagere for ti år siden. De fem daglige bønner varer ca. 10-15 minutter, mens fredagsbønnen er noget længere og varer op til tre kvarter. Under fredagsbønnen forestår imamen bønnen og prædikenen, som foregår på arabisk. Dog kommer der også nogle tilhørere, der ikke forstår arabisk, og derfor har foreningen valgt at fortælle en lille historie fra Koranen på dansk til fredagsbønnen. Foreningens toiletter med dertil knyttede vaskefaciliteter bruges i forbindelse med den rituelle afvaskning før bøn.

Ligheds- og Broderskabsforeningen fejrer også de to vigtigste muslimske fester, Eid ul-Fitr, fastebrydningsfesten, og Eid ul-Adha, den store offerfest. Begge fester afholdes i dertil lejede lokaler, hvor også andre foreninger og muslimske grupper i Aarhus deltager.

Eksterne relationer

Ligheds- og Broderskabsforeningen har en del kontakt med andre foreninger på forskellige niveauer. Som før nævnt mødes nogle foreninger i de samme lejede lokaler ved de årlige eidfester. Efter at Nordgårdsskolen i Brabrand blev nedlagt i 2008, er huset blevet omdannet til et fælles foreningshus, hvor Ligheds- og Broderskabsforeningen også er repræsenteret ved forskellige lejligheder. Derudover tager foreningen, sammen med de fleste andre muslimske foreninger i Aarhus, stor del i projektet omkring en stormoské i Brabrand. I denne forbindelse deltager repræsentanter fra foreningen i et møde en gang om måneden. Her diskuterer de udviklingen i byggeplanerne og tilhørende problemstillinger. Dette projekt har skabt en stor ændring i samarbejdet med andre foreninger, og der diskuteres nu både religiøse og politiske aspekter i forhold til denne fælles stormoské.

Foreningen er ligeledes en del af en række større foreninger, der har en koranskole ved Tofthøjskolen i Brabrand. Undervisningen foregår i weekenderne, hvor elever i 6-12-års alderen, fordelt på 12 klasser, får undervisning i Koranen og hjælp til andre fag som matematik og lignende. Foreningen fremhæver ligeledes deres gode samarbejde med Gellerup Kirke, der indimellem sender besøgende til foreningen. Derudover samarbejder de med Aarhus Kommune og politiet.

Ligheds- og Broderskabsforeningen har ikke tidligere ansøgt om at blive godkendt som trossamfund, da de ikke mente, at det er et lokalt anliggende. Nu ønsker de ikke at søge, fordi de lægger store kræfter i, at en stormoské bliver en realitet, og når det er fuldført, vil de igen tage stilling til spørgsmålet om godkendelse.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.