Liberal Katolsk Kirke

Liberal Katolsk Kirke (LKK), tidligere benævnt Den Frie Universelle Kirke, er et teosofisk inspireret trossamfund, som ønsker at fremme Kristi arbejde. LKK er hverken protestantisk eller romersk-katolsk på trods af navnet; kirkens standpunkter er derimod frie og universelle. Vigtige kilder til LKK’s lære er især teosofferne Wedgwoods og Leadbeaters bøger samt Bibelen; men ligeledes anerkender de, at andre religiøse ledere og trosgrupperinger har vigtige budskaber. Et eksempel herpå er Buddhas lære. Denne anerkendelse af andre religiøse ledere og trosretninger sætter også rammen om trosfriheden i kirken. Der er hverken bestemte dogmer eller regler, som man skal tilslutte sig for at være medlem. Kirken har en trosbekendelse og en læresammenfatning, men det er op til den enkelte at tolke disse.

LKK har sin oprindelse i den engelske gren af den gammelkatolske kirke. I 1915-1916 påbegyndtes en reorganisering af denne. Ifølge LKK var det Kristus selv, som i begyndelsen af det forrige århundrede udsendte impulser til dannelsen af en ny kristen kirke. Denne opgave blev lagt i hænderne på teosofferne J. I. Wedgwood og C. W. Leadbeater. Reorganiseringen bød på en mere liberal kirke, men man bibeholdt kirkens sakramentale kraft gennem den apostolske succession (en ubrudt rækkefølge af håndspålæggelser til præster og biskopper tilbage til apostlen Peter). Datoen den 13. februar 1916 betragtes som LKK’s stiftelsesdag.

Ønsket med LKK er at fremme Kristi arbejde i verden. Kirken bidrager til dette, idet den fungerer som en kanal for spredningen af Kristi kraft og velsignelse ud til menneskeheden; den vigtigste metode hertil er Den Hellige Eukaristi, nadveren. Igennem nadveren får mennesket hjælp til at finde den guddom, som findes i alle menneskers hjerter; thi ”Vi er alle en gnist af Gud”. At finde ens guddom kan sidestilles med at finde hjælp i ens egen åndelige udviklingsproces. Sandheden skal findes inden i mennesket selv, hvor Kristus er iboende.

I dag er LKK repræsenteret internationalt, rundt i alle kontinenterne. Her i Danmark er der fire menigheder.

Gruppens historie i lokalområdet

I årene 1964-1970 samledes LKK i Fajstrup (mellem Sabro og Hammel) hos kirkens biskop emeritus Børge Søgaard. I 1982 blev endnu en menighed grundlagt; denne gang i Horsens. Menigheden i Horsens skrumpede dog ind, præsten boede i Aalborg, og den resterende menighed ønskede kirken til Aarhus, hvilket man i 1986 valgte at efterkomme. Menigheden i Aarhus benytter sig til messerne af lejede lokaler. I en længere årrække har de lejet lokaler hos Lysets Hus og gør det stadig. LKK-menigheden i Aarhus hedder Skt. Gabriels Kirke efter den bibelske ærkeengel Gabriel.

Organisation

LKK er en episkopal kirke, hvilket vil sige, at det er kirkens biskopper, der har den øverste myndighed. På internationalt plan samles biskopperne på synoder og afgør de større anliggender, mens nationale anliggender ordnes på præstesynoder i Danmark. I Danmark er Uffe Børjesen den ledende biskop, mens LKK’s tidligere biskop Kai From Jørgensen er emeritus. I hver af de danske menigheder er der en ansvarshavende præst, der svarer til folkekirkens sognepræst. Derudover findes der hjælpepræster og diakoner. Til hver kirke er et menighedsråd tilknyttet. Menighedsrådet tager sig af de praktiske opgaver i kirken; på landsbasis er der en landsforening, der er betegnet Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Danmark, med repræsentanter fra alle menighedsråd samt fra præstesynoden.

Medlemmer

Enhver kan blive medlem af LKK, hvor der findes to former for medlemskab: støttemedlemmer og sakramentale medlemmer. Som støttemedlem og bidragyder betales der et mindre kontingent. Man behøver ikke at være medlem for at deltage i messer og kirkens tjenester i øvrigt, og der stilles ikke krav til medlemmerne om, at de ikke må tilhøre andre trossamfund. Som sakramentalt medlem er man døbt i kirken.

LKK har oplevet en nedgang i medlemstallet i de sidste 10 år, og der er et udpræget ønske om, at menigheden skal vokse igen. Man ser dog helst, at medlemmerne kommer af sig selv, hvorfor der ikke annonceres efter nye medlemmer. Det er oftest nuværende medlemmers venner og bekendte, som finder vej til messerne.

I Aarhus har LKK ca. 30 medlemmer, med et overvejende antal kvinder. Samtidig med LKK har medlemmerne som oftest også tilknytning til andre teosofiske kredse.

Økonomiske forhold

LKK modtager ingen støtte fra stat eller kommune. Kirkens eneste indtægter er kontingentet fra medlemmerne og evt. personlige gaver. LKK er således afhængig af frivillig arbejdskraft, hvilket medlemmerne gerne yder. Derudover skal præsterne ligeledes selv finansiere deres præsteudgifter.

Religiøs/spirituel praksis

LKK afholder (bortset fra sommermånederne) messe ca. en gang månedligt (søndage kl. 11.00), hvor der er adgang for alle. Til messen er der knyttet en helbredelsestjeneste, hvor der anvendes konsekreret balsam med helbredende kraft. Ved særlige højtider såsom jul og påske afholdes der ekstra messer. Messen minder meget om den katolske kirkes messer, og der lægges stor vægt på, at ritualerne udføres korrekt og ensartet hver gang. Under messen skaber præsten, sammen med menigheden, en kanal til det guddommelige. Kanalen er et kraftigt energifelt, som resulterer i, at Kristus kommer til stede i kirkerummet. Inden messen får deltagerne udleveret et hæfte, hvori messens forløb er beskrevet ned til mindste detalje. Salmer og prædiken-skriftsteder varierer fra gang til gang. Salmesang, velsignelser, røgelsesbrænding, fredslysning, forbøn for syge, døde og gravide samt nadver er elementer, som altid indgår i messen. Som det vigtigste i messen står nadveren, som ikke blot er et symbolsk sakramente til ihukommelse af Kristus; LKK tror, at Kristus er til stede i åndelig forstand i brødet og vinen.

LKK tror på, at Kristus har skænket menneskeheden de syv sakramenter i kærlighed, for at hjælpe en igennem livets vanskeligheder. Sakramenterne er således uvurderlige nådegaver, som er af stærk værdi for det åndeligt søgende menneske og dermed for LKK. Ved Dåbens Sakramente bliver en skytsengel tilknyttet den døbte, og der gennemgås en renselse, som især er virkningsfuld for børn. Ved Konfirmationens Sakramente bliver man modtaget som riddere i Kristi tjeneste. Helligåndskraften skænkes en; der skabes derved en nærmere forbindelse mellem en selv og den højere sjæl. Ved Nadverens Sakramente, som for LKK er det vigtigste, skabes en direkte kanal til Kristus. Ved de to mantraer ”Dette er mit legeme” og ”Dette er mit blod” strømmer Kristuskraften ned i alterbrødet og druesaften, som derved forvandles til Kristi åndelige legeme og blod. De øvrige sakramenter er: Absolutionen, Det Hellige Ægteskab, De Hellige Ordener og De Hellige Olier. Alle sakramenter varetages i LKK; vielser er dog ikke juridisk bindende, da kirken endnu ikke er et anerkendt trossamfund.

Helbredelsestjenesten, som er knyttet til hver messe, styrker ens indre legeme – og derigennem også det fysiske legeme. Qua Helligåndens kraft, Absolutionens Sakramente, Salvningens Sakramente og Eukaristiens Sakramente mener LKK, at Kristus endnu en gang har givet en nådegave: at kunne levendegøre og supplere almindelige helbredelsesmetoder. LKK mener, at det er vigtigt, at sjælen er i ro og balance, hvilket helbredelsesmessen fremmaner. En ubalanceret sjæl vil derimod skabe disharmoni og besværliggøre kanalen til Kristus.

Efter hver endt messe inviteres der til kaffe/te og brød, hvor man også er velkommen til at stille spørgsmål til præsten. Udover den månedlige messe afvikler LKK også sommerkurser, hvor det er muligt at fordybe sig i kirkens teologi og praksis.

Eksterne relationer

LKK arbejder ikke sammen med andre trosretninger i Danmark. Der har tidligere været arrangeret foredrag sammen med Teosofisk Forening, men et decideret samarbejde er der ikke tale om. Det manglende samarbejde skyldes dog ikke, at man fra LKK’s side ikke ønsker samarbejde med andre trosretninger; som skrevet i ovenstående accepterer LKK alle andre religioner og anerkender, at der er flere veje, der fører til det guddommelige. Dette skyldes, at LKK mener, at det er den samme guddommelige kilde, der står bag alle religioner. Man vil således gerne samarbejde med andre trosretninger.

Forandringer

LKK’s største forandring omhandler deres godkendelse som trossamfund. Ved sidste undersøgelse i 2002, i forbindelse med det første pluralismeprojekt, arbejdede LKK på at blive godkendt som trossamfund. Dette synes at lykkes her i 2012. LKK søgte i 2011 om godkendelse; ansøgningen kunne dog på daværende tidspunkt ikke imødekommes grundet to punkter: Medlemstyperne og synoden skulle yderligere uddybes. Punkterne blev revideret og uddybet, og LKK venter i skrivende stund kun på bedømmelsen af disse; med en forhåbning og formodning om, at dette bliver efterkommet (LKK blev senere i 2012 godkendt som trossamfund).

Som tidligere skrevet er det vigtigt for LKK, at ritualerne udføres korrekt og ensartet hver gang, hvorfor der ingen ændringer er sket i ritualudførelsen. Rent teologisk er LKK meget frie, hvilket også medfører, at det enkelte medlem kan forandre sin holdning til givne ting; men overordnet set er de alle ens: Det handler om teosofi, hvor kærligheden er den lim, som binder det hele sammen.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.