Lauge Kochs Vej
Fra AarhusWiki
Lauge Kochs Vej er en vej, som ligger i Riisvangen. Vejen ligger mellem Hans Egedes Vej og Roald Amundsens Vej.
Navnegruppe med polarforskere i Riisvangen.
Anlagt og navngivet i 1924 efter den danske geolog og polarforsker Svend Lauge Koch (1892-1964). Han var født i Kærby ved Kalundborg. Deltog fra 1913 i mange ekspeditioner til Vest-, Øst- og Nordgrønland, de fleste som ekspeditionsleder. Han ledede også Jubilæumsekspeditionen nord om Grønland fra 1920 til 1923. På en ekspedition i 1948 fandt han bly-zinkforekomsten ved Mesters Vig nord for Scoresbysund (Ittoqqortoormiit). Koch skrev adskillige afhandlinger om Grønlands geografi og geologi.
Lauge Kochs Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018