Knud Enemark Jensen (1936-1960)

Knud Enemark Jensen

Cykelrytteren Knud Enemark Jensen (1936-1960) ved Aarhus Cyklebane. Fotograf Børge Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.

Personlige detaljer

Navn Knud Enemark Jensen

Nationalitet Dansk

Født 30. november 1936

Død 26. august 1960

Erhverv Cykelrytter, murersvend

Aktive år 1953-1960

Cykelrytter Knud Enemark Jensen - født 30. november 1936 i Aarhus - død 26. august 1960 i Rom

Knud Enemark debuterede i 1953, hvor han deltog i cykelbanens begynderløb. Han blev hurtigt en af Aarhusbanens hurtigste ryttere, samtidigt med at han også gjorde det godt som landevejsrytter.

Hårdfør cykelrytter

Enemark var en hårdfør cykelrytter, hvilket han i slutningen af maj 1956 fik uddelt blomster af Aarhus Cyklebanes ledelse for. Få dage forinden havde Enemark været involveret i et voldsomt styrt på banen, der udover at totalsmadre hans cykel og sendte Enemark med hovedet først ned i cementen. På hospitalet blev det konstateret, at han var sluppet uden hjernerystelse, hvorfor Enemark trofast mødte på arbejde dagen efter samt stillede op til løb på banen igen to dage senere, hvor han kørte sig til en andenplads i sit første løb. På trods af at have sår og skræmmer på hele kroppen og i ansigtet.

Senere samme år var banens ledelse dog mindre tilfreds med Enemark. Ved et pointløb blev Enemark sammen med Søren Larsen og Kaj Verner Sørensen disciplineret efter, at Enemark og Larsen tilsyneladende havde ladet Sørensen vinde alle spurterne. Forseelsen blev set på med stor alvor, da totalisator var … Da Sørensen havde været involveret i en lignende sag tidligere fik han en livstidsudelukkelse fra banen, Enemark, der tidligere havde haft karantæne fra banen fik et års udelukkelse, mens Larsen slap med tre løbsdage.

Dopinginvolvering

Enemark fortsatte året efter udelukkende på landevejen og vandt året efter blandt Skylon-løbet og deltog i en række udenlandske løb. I 1958 vendte han tilbage til banen og vandt blandt andet et pokalløb, og blev desuden udtaget til verdensmesterskaberne i landevejscykling samme år.

Udover cykelkarrieren var Enemark udlært som murersvend, men drømte om at blive professionel cykelrytter, hvilket han i 1958 og 1959 gav flere interviews om. Måske har det været de høje ambitioner, som i september 1959 gjorde, at Enemark blev involveret i en dopingsag, hvor han sammen med to andre ryttere indrømmede at have fået nogle indsprøjtninger under verdensmesterskaberne i Holland samme år. Der var ikke nogen deciderede dopinglove dengang, så sagen gik mere på om der var brugt ulovlige euforiserende stoffer eller om det var et brud på apotekerloven. Sagen endte med at de tre ryttere blev frikendt, men to trænere blev udelukket fra cykelsporten på livstid.

Døde under OL

Enemark kunne dermed fortsætte karrieren og blev året efter udtaget til 100 km landevejsløb for hold ved OL i Rom. Det olympiske løb skulle dog vise sig at blive hans sidste. Undervejs i løbet fik Enemark det dårligt, og begyndte at slingre på sin cykel. Holdkammeraterne forsøgte at holde Enemark på cyklen, men få km før mål styrtede Enemark, og blev få timer senere erklæret død – 23 år gammel.

Den første forklaring var hedeslag og kraniebrug efter styrtet. Senere kom det frem, at Enemark formodentligt havde indtaget amfetamin inden løbet, og det kombineret med de +40 graders varme havde vist sig at være en dødelig cocktail. Selvom dopingmistanken aldrig officielt blev bevist, var Enemarks død med til at sætte gang i dopingbekæmpelsen – ikke bare i Danmark, men også indenfor Den Olympiske Komité.