Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen (1883-1955)

Fra AarhusWiki

Katharinus Thuesen Damgaard-Jensen (født den 25. juli 1883 i Hindborg Sogn ved Vejle, død den 18. juli 1955 i Aarhus) var arkitekt i Aarhus. Oprindeligt havde han ikke bindestregen mellem sine to efternavne, men tilføjede denne til sit navn sent i livet.

Han var søn af skolelærer Hans Oluf Thøgersen Jensen og hustru Cathrine Damgaard.

Gift med Olga Alma Kristine Damgaard Jensen, født Wedelsted (1885-1925). Sammen fik de to sønner, Gert Ehlert og Vagn Oluf Damgaard Jensen.

K.T. Damgaard-Jensen var uddannet arkitekt og kom til Aarhus 1909 i forbindelse med Landsudstillingen. Senere blev han en betroet medarbejder hos arkitekt Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947).

I 1916 stod han for en ombygning af Silkeborgvej 247.

I 1917 begyndte han af helbredsgrunde sin egen virksomhed kaldet Damgaard-Jensens Anstalt for Lyskopi og Zinktryk, men fortsatte i en periode samtidig som medhjælper hos Høeg-Hansen.

Damgaard-Jensen begyndte sin virksomhed i en kælder i Møllegade, men flyttede i 1920 til Marstrandsgade 7. I 1939 købte han ejendommen Rosenkrantzgade 1, som han byggede om og indrettede med sin fabrikation for øje. Virksomhedens hovedbeskæftigelse var at reproducere tekniske tegninger.

Fra 1953 blev virksomheden ejet i fællesskab med sønnen Vagn Oluf Damgaard Jensen og kom til at hedde K.T. Damgaard-Jensen & Søn.

Privat boede K.T. Damgaard-Jensen i mange år i Møllegade 6.

Litteratur og kilder