Jens Poulsen Tinbech
Fra AarhusWiki
Jens Poulsen Tinbech var skolelærer i Aarhus.
Født cirka 1766.
Søn af Pouel Tinbech, der var degn og skolelærer for Kastberg Menighed i Nørre Herred.
Han fik højst sandsynligt posten i 1802, hvor en skoleholderplads blev ledig i Vor Frue Sogn, da han dette år nævnes som skolelærer boende på Guldsmedgade, og en artikel fra januar 1803 bekræfter, at han var skolelærer i sognet. Han bestred formodentlig erhvervet frem til 1808.
De sidste spor efter Jens Poulsen Tinbechs tilstedeværelse i Aarhus er en efterlysning i Aarhus Stiftstidende fra 29. april 1836, hvor der står:
- Fra Fattiganstalten er den 22. ds. bortgaaet forrige Skolelærer Jens Poulsen Tinbech. Han er 70 Aar gl., noget skaldet, mørk af Ansigtsfarve, og har brune Øine. Ved Bortgangen var han iklædt: en brugt sort Klædesfrakke, et Par dito Beenklæder, en dito Vest, Skoe og Hat. Han er undertiden sindsforvirret, og formenes denne Tilstand at være Aarsagen til hans Undvigelse. Han bedes af Enhver som maatte antræffe ham anholdt og afgivet hertil.
- Aarhuus Fattigvæsen, d. 29. April 1836
Litteratur og kilder
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- Chr. Buur: "Folkeskoleundervisningen i Aarhus" 105,135
- Sejrs sedler, 1802-06-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000027200
- Sejrs sedler, 1802-09-18, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000099815
- Sejrs sedler, 1803-01-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124711
- Sejrs sedler, 1803-08-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000099817
- Sejrs sedler, 1836-04-29, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000099825