Jens Ibsens Vej
Fra AarhusWiki
Jens Ibsens Vej er en vej, som ligger i Malling. Vejen er en sidevej til Bredgade i Malling.
Navngivet i 1992 efter husmand Jens Nielsen ‘Ibsen’ (født 1842). Han var født på en gård i Saksild. Gift i 1881 med Else Kirstine Hansen (født 1857) fra Ørritslev. De bosatte sig i Malling, hvor mandens svigerforældre også boede. Jens Nielsen Ibsen arbejdede en lang årrække på Malling Dampmølleri. Hans far i Saksild havde tillagt sig efternavnet Ibsen, hvilket Jens Nielsen også gjorde. De to døtre blev således døbt med efternavnet Ibsen. Stedet, hvor de boede, blev navngivet Ibsensminde.
Jens Ibsens Vej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018