Jehovas Vidner

Fra AarhusWiki

Jehovas Vidner blev oprindeligt stiftet i 1881 i USA af den amerikanske forretningsmand Charles Taze Russell (1852-1916) under navnet ”Zion’s Watch Tower Tract Society” eller ”Bibelstudenterne”. Charles Russell søgte at klarlægge tidspunktet for Kristi genkomst via forskellige talbeviser. Den efterfølgende leder, Joseph Franklin Rutherford, foretog nogle markante ændringer, og bevægelsen har siden 1931 været kendt som Jehovas Vidner, som er det navn, de fleste kender organisationen under. Det er en organisation med omkring 7,5 millioner medlemmer på verdensplan. De udspringer af kristendommen og anser sig selv som Jesu disciple. Jehovas Vidner anses dog ikke af andre kirker som en kristen kirke og defineres også i nogle forskningsmæssige sammenhænge primært som en ”nyreligiøs bevægelse”. Jehovas Vidner anser sig selv for at være kristne, og grundlaget for deres forkyndelse og lære er Bibelen. De har dog deres egen version af Bibelen, som kirken selv har oversat og navngivet Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, hvoraf der findes en tilsvarende udgave på 106 forskellige sprog.

Navnet Jehovas Vidner er et beskrivende navn, der har sin oprindelse i skriftstedet Esajas 43: 10, hvor Herren (eller Jehova) siger til sit folk: ”I er mine vidner”. Navnet betegner, at de, der bærer navnet, vidner eller aflægger vidnesbyrd om Jehova. Jehova som navn er en omskrivning af det hebraiske ord JHWH, der forekommer i Det Gamle Testamente. Der eksisterer mange andre omskrivninger såsom Herren eller Jahve, men Jehovas Vidner har valgt at benytte Jehova, som det står i forkyndelsen.


Gruppens historie i lokalområdet

Jehovas Vidner har forkyndt i Danmark siden 1890’erne under navnet Bibelstudenterne indtil deres navneændring i 1931. I 1915 blev den første menighed i Danmark oprettet i Aarhus. Rigssalen på Heimdalsvej 13 i Aarhus har siden 2. verdenskrig dannet ramme om deres faste møder. Baggrunden for grundlæggelsen i Aarhus skal ses i Jehovas Vidners ønske om at udbrede evangeliet om Gudsriges snarlige genkomst til hele verden.


Organisation

Jehovas Vidner i Danmark er en del af den større internationale organisation med hovedkontor i New York, USA. Jehovas Vidner taler om teokrati (gudsstyre), hvor Jehova har den absolutte magt sammen med Kristus, som intet menneske på jorden kan hæve sig over. Der skal være en præsident til at repræsentere dette gudsstyre på jorden, og denne præsident er bosat i New York sammen med Det Styrende Råd. Det Styrende Råd består af 6-10 salvede medlemmer, som er en gruppe erfarne Ældste-brødre. De anses for at være Jehovas Vidners repræsentanter på jorden. Rådet leder det verdensomspændende arbejde med fx at udgive bøger og blade. I hele verden er der over 100 afdelingskontorer, der styrer arbejdet i det pågældende land og sørger for oversættelse af bøger og blade til det pågældende sprog. Hvert af disse steder er der frivillige, der hjælper med at fremstille og sende bibelsk læsestof. Det er også herfra, at forkyndelsesarbejdet i området organiseres. I 2002 var der 220 menigheder med 14.500 aktive vidner i alt.

Lokalmenighedens øverste instans er De Ældste eller tilsynsmænd, der tilsammen danner Ældsterådet. De leder tilsammen den lokale menighed og har løbende kontakt med hovedkontoret i USA. Ældste-ordningen, som vi kender den i dag, blev indført i 1970’erne. Ældsterådets funktion er at undervise medlemmer af menigheden i Bibelen og stå for menighedens møder, hvor de sætter dagsordenen. Derudover varetager de alle praktiske opgaver og tager sig villigt af menighedens åndelige behov. De kan give hjælp, støtte og trøst, når nogen er i vanskelige situationer. De Ældste assisteres af menighedstjenere, som er mænd, der udpeges af Ældsterådet. Det er vigtigt at fremhæve, at menighedstjenerne ikke er hævet over resten af menigheden og ikke tiltales med særlige titler eller skiller sig særligt ud fra mængden. Menighedstjenerne arbejder ulønnet.

Der er ingen kvinder repræsenteret i ledelsen i Jehovas Vidner, hverken nationalt eller internationalt. Jehovas Vidner er et patriarkalsk religiøst samfund, hvor mændene er dem, der fører ordet, som der findes belæg for i særlige skriftsteder i deres bibel. Til rigssalsmøderne er det dog ikke længere velanset, at kvinderne helst skal tie og ikke må stille sig op og tale. Tværtimod er det meget normalt, at kvinderne er med i dialogen under rigssalsmøderne og også gerne må give deres mening til kende under svar-tiltale-delen.


Medlemmer

Et medlem af Jehovas Vidner betegnes som et vidne. Indenfor menigheden benyttes der også andre betegnelser, der knytter sig til de funktioner, man udfører. Der er eksempelvis en skoletjener, som står for undervisning, og så er der økonomitjenere, som styrer økonomien i menigheden. Indenfor menigheden er der også både specialpionerer, pionerer og såkaldte hjælpepionerer. Specialpionerer betegner de vidner, der har forpligtiget sig på 90 timer om måneden i forkyndelsen, hvor pionerer har valgt at bruge 70 timer om måneden, og hjælpepionerer har valgt at bruge 50 timer om måneden. De resterende vidner i menigheden omtales døbte forkyndere, som er vidner, der

Jehovas Vidner er i 2012 er repræsenteret med 10 menigheder i Aarhus. De er fordelt med henholdsvis to menigheder i Lystrup, to i Viby, to menigheder i Aarhus V og to menigheder i Aarhus midtby, og derudover er der også en tamilsk menighed samt en engelsk menighed. Tilsammen udgør disse menigheder 1.100 aktive vidner i Aarhus. Jehovas Vidner praktiserer voksendåb, hvorfor børn og ikke-døbte ikke er medregnet i de nævnte 1.100 aktive medlemmer. For at et vidne kan blive aktivt medlem, skal man lade sig døbe og have læst nogle særlige bøger og leve op til kravene i 1. Tim 3: 1-10. Jehovas Vidner har ikke noget eksplicit ønske om at ekspandere blot for at blive større og ser derfor ikke forkyndelsen som en måde at tilegne sig nye medlemmer. De ser det snarere som en pligt at sprede budskabet om Gudsrigets snarlige komme til flest mulige. Forkyndelsen om dette budskab omfatter både dørmission, gademission og telefonmission. Menigheden på Heimdalsvej er en af de mindre menigheder i Aarhus og rummer både vidner fra Polen og Spanien, og ofte er det sådan, at én bestemt etnisk gruppe knytter sig til én bestemt menighed. Menigheden på Heimdalsvej består overvejende af kvinder, hvilket ifølge Jehovas Vidner er begrundet i, at kvinder som oftest lever længere tid end mænd og har en større interesse for åndelige spørgsmål. Rent geografisk dækker menigheden østdelen af Aarhus samt centrum. Den centrale placering gør menigheden lidt speciel i forhold til aldersfordelingen, da der er mange unge i alderen 20-30 år og så ældre, da det typisk er unge og ældre, der bor i det centrale Aarhus. I de fleste andre menigheder vil man typisk se mange børnefamilier. Til trods for etniske og sproglige forskelle betragter vidnerne i Jehovas Vidner hinanden som familie og tiltaler hinanden broder eller søster. Når de rejser på tværs af lande, opleves der ligeledes et unikt og familiært bånd imellem dem, hvor det er det universelle budskab om Kristi genkomst, der står i centrum. Med denne indstilling mener Jehovas Vidner at kunne nedbryde de grænser, der hersker i dag imellem forskellige etniske grupper.

Økonomiske forhold

Jehovas Vidner er et filantropisk selskab; således må ingen have økonomisk vinding af arbejdet indenfor fællesskabet. Økonomien baseres derfor udelukkende på frivillige bidrag. Idet Jehovas Vidner er et anerkendt trossamfund, er de, der yder økonomisk bidrag til fællesskabet, omfattet af skattelovgivningens fradragsregler om støtte til foreninger. Man kan derfor tegne en såkaldt forpligtigelseserklæring, hvori man forpligter sig til at donere et vist beløb til fællesskabet om året. I Jehovas Vidner bliver der ikke holdt øje med, hvem der giver hvad, og det er således op til det enkelte vidne, om man vil bidrage økonomisk til fællesskabet. Pengene går hovedsageligt til forbedringer eller opførelse af rigssale, andre større investeringer eller økonomisk støtte til vidner, der missionerer i udlandet. Alle menigheder sparer penge op i en fælles pulje, der skal dække disse større investeringer. Det er hovedorganisationen, der varetager at administrere disse penge og udbetale penge til de enkelte menigheder efter behov. Ellers baserer ombygninger og deslige sig fortrinsvis på frivilligt arbejde.


Religiøs/spirituel praksis

Jehovas Vidner har flere forskellige religiøse aktiviteter, der omfatter bøn, dåb, bryllup, rigssalsmøder, møder i private hjem, sommerstævne, vinterstævne, mindehøjtiden, forkyndelse. Menighederne holder almindeligvis møder i en rigssal, som er en betegnelse, Jehovas Vidner anvender om deres mødelokaler, og som skal ses som et tilbedelsessted, de benytter i deres tjeneste for Gud. De fleste af disse er ganske enkle bygninger, som frivillige blandt Jehovas Vidner har opført. Der er ingen kors, helgenbilleder eller lignende. Jehovas Vidner samles altid tirsdag eller torsdag og søndag. De emner, der behandles til møderne, er bestemt af Det Styrende Råd, og tekststykkerne behandles på samme måde på samme tid alle steder i verden. Rigssalsmøderne lægger meget vægt på undervisning og er typisk delt op i tre sektioner. 1. Menighedsbibelstudie; her bliver der gennemgået bibelspørgsmål. 2. Den Teokratiske Skole (teo-krati = guds-styre); vidnerne modtager undervisning i forkyndertjeneste og læren gennem studietekster fra bladet Vagttårnet. 3. Tjenestemødet.

Deres mest centrale religiøse begivenhed, som er den eneste egentlige højtid for Jehovas Vidner, er mindehøjtiden. At den regnes som den eneste højtid, legitimeres ud fra Bibelen, hvor der indstiftes rituel praksis omkring det sidste måltid inden Jesu død. Mindehøjtiden er altså et minde om Jesu død. Højtiden indledes med en halv times foredrag, hvor der fortælles om Jesu betydning, og hvorledes pagten, som er indstiftet med hans død, har betydning for menneskers liv i dag. Efter denne tale indtages brød og vin som symbolerne for Jesu død. Det er kun den himmelske skare eller regering, der har lov til at nyde brødet og vinen. Den himmelske skare omtales i Johannes’ Åbenbaring 7: 4 og 14: 1. Disse mennesker har modtaget den ånd, som Paulus omtaler i Rom 8: 15-17, som et vidnesbyrd om, at de skal være med Kristus i himmelen, når Gudsriget genetableres. Alle andre er kun udstyret med et jordisk håb, hvorfor de skal leve i det jordiske paradis.

Vielser af vidner finder sted til selve rigssalsmøderne, hvor der typisk holdes en halv times foredrag for de to, som skal vies. Derefter afholdes en reception hos de nygifte for familie og dele af eller hele menigheden. To gange om året afholdes der nationale stævner, vinterstævne og sommerstævne, hvor dåben forrettes, og som anses for meget vigtige. Derudover afholdes der lokale områdestævner to gange om året.


Eksterne relationer

Jehovas Vidner er et forholdsvis lukket religiøst fællesskab, når man ser på forholdet til andre religiøse grupperinger. De går ikke ind for økumenisk og tværreligiøst arbejde, hvorfor de ikke har noget samarbejde med andre religiøse grupper. I forhold til deres mission er de et meget udadrettet trossamfund, der gør meget for at udbrede deres budskab, typisk via dør-, gade- og telefonmission.


Forandringer

Der er ikke noget i den religiøse praksis, der har ændret sig i Jehovas Vidners menighed på Heimdalsvej i de sidste 10 år. Det eneste, der har ændret sig væsentligt, er antallet af medlemmer. Her er der sket et frafald af medlemmer, men det er svært at give et entydigt svar på hvor mange, idet mange af dem, der ophører med at være aktive medlemmer, senere starter igen. Rent demografisk sker der meget med en by som Aarhus på 10 år, så derfor kan det være svært at sammenligne de aktuelle ”medlemstal” for 10 år siden med tallet i 2012. I Danmark som et hele har Jehovas Vidner haft en stigning i medlemstal på lidt over 1 % om året. De skønner selv, at der kommer en-tre nye medlemmer til hver enkelt menighed hvert år. Når nogle medlemmer indenfor Jehovas Vidner ekskluderes, betragtes de som inaktive og medregnes derfor ikke som medlemmer.


Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0


NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.