J. Michaelsens Gade

Fra AarhusWiki

Anlagt i 1906 men navngivet i 1898 efter overlærer Johan Michaelsen (1823-1887). Han blev i 1846 ansat ved Friskolen i daværende Grønnegade, men hans arbejde i skolevæsenet kunne ikke give ham et godt omdømme, som følge af en til tider hårdhændet adfærd. Han fik sin berømmelse ved resolut og storartet optræden under koleraepidemierne i 1853 og 1859. I den anledning blev han i 1859 udnævnt til Dannebrogsmand. Næsten alle gadens ejendomme er opført i 1908.

Gaden er en sidegade til OdensegadeFrederiksbjerg.

Ejendomme

  • J. Michaelsens Gade 3

4 1/2 etages bygning med tegltag, opført i 1908 og tegnet af murermesteren A. Laursen for tømrermesteren H. Petersen.

  • J. Michaelsens Gade 5

4 1/2 etages pudset bygning med to kviste. Facaden er dekoreret med tandsnitsgesims, pilastermotiver, bånd og profilerede vinduer. Ejendommen er opført i 1908 og tegnet af murermester A. Laursen for tømrermester H. Pedersen.

  • J. Michaelsens Gade 7

4 1/2 etages rødstensbygning med mansardskifertag, to kviste og 2 pudsede karnapper. Ejendommen er opført i 1908 og tegnet og bygget af murermester P. Petersen.

J. Michaelsens Gade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

J. Michaelsens Gade

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon