Hans Otto Frimodt Møller (1871-1934)

Fra AarhusWiki

Hans Otto Frimodt Møller (født den 5. oktober 1871, død den 26. august 1934) var forstander og sognepræst i Aarhus.

Han var gift med Karen Berthina Mathea Frimodt Møller, f. Hasselbach. Sammen fik de børnene Christian Frederik og Henny Cornelia Frimodt Møller. I 1906 boede familien på Østbanetorvet 11.

Frimodt Møller var fra 1904 til 1915 sognepræst ved Skt. Johannes Kirke. Sideløbende med sit arbejde i kirken sad han fra 1906 til 1915 i Århus Skolekommision. Fra 1907 arbejde han for at få oprettet et kvindeseminarium i Aarhus.

I 1909 blev Frimodt Møller forstander ved Aarhus Kvindeseminarium sammen med Astrid Blume. På seminariet underviste han i religion sideløbende med sit arbejde som præst. Han fortsatte som forstander til 1915.

I 1915 fik Frimodt Møller arbejde som sognepræst i Kirkehelsinge-Drøsselbjerg og stoppede derfor som forstander.

Henvisninger

  • "Århus Seminarium 1909-1984 - Udgivet i forbindelse med seminarets 75 års jubilæum" af Århus Seminarums Bestyrelse i 1984
  • Dansk Demogravist Database, Folketællinger, Amt: Aarhus, søgeord under Navn: "Frimodt Møller"