Frelsens Hær

Frelsens Hær er en kristen verdensomspændende frikirke. Frikirken blev grundlagt i 1865 af de tidligere metodister William og Catherine Booth. De engagerede sig som præster i en fælleskirkelig teltmission i det østlige Londons arbejderkvarter. Det væsentligste budskab for kirken er, at Gud elsker alle, og at ”ingen mennesker skal have det ringere end en droschehest”.

Denne mission breder sig meget hurtigt til andre steder end Østlondon, og i 1878 bliver missionen til det nuværende Frelsens Hær (the Salvation Army). Kirken indfører uniformering af deres medlemmer og etablerer en rangorden, hvor præsterne bliver kaldt officerer, og medlemmerne får tildelt titlen soldater. Kirkens formål er at være en international bevægelse med en teologi, der bygger på Bibelen med budskabet om, at Gud elsker alle. Målet er at omvende mennesker og derigennem frelse dem ved troen på Gud. Frelsens Hær spreder sig udover Englands grænser og har i dag aktiviteter i 124 lande med over én million soldater.

Frelsens Hær kommer til Danmark i 1887. I dag er der over 30 menigheder, også kaldet korps, i Danmark og 19 sociale institutioner med tilknytning til Frelsens Hær. Rent teologisk er Frelsens Hær beslægtet med mange andre evangelisk-lutherske kirkesamfund, idet Frelsens Hær anser sig for at være en del af en universel organisation. Selv om Frelsens Hær er beslægtet med andre kirkesamfund, adskiller den sig dog også fra store dele af hovedstrømmen på to særlige områder. Nemlig synet på kvindernes stilling i kirken, hvor Frelsens Hær fra begyndelsen har haft kvindelige prædikanter. Det andet område er synet på sakramenterne, idet der i Frelsens Hærs menigheder ikke praktiseres sakramenter. Særligt det første punkt er historisk kommet til at hænge tæt sammen med Frelsens Hær og har fået dem til at fremstå som en progressiv kirke i forhold til det moderne vestlige samfund.

Gruppens historie i lokalområdet

Efter at Frelsens Hær vandt indpas i Danmark i 1887, opstår bl.a. Frelsens Hær i Aarhus. Den blev grundlagt 7. maj 1890, hvorfor den 2012 kunne fejre 125-års jubilæum. Kirken ligger i smukke omgivelser i Klostergade 54, hvor kirken lige siden 1890 har haft til huse. I begyndelsen var der to menigheder i Aarhus, som blev kaldt henholdsvis Aarhus 1 og Aarhus 2, hvor Aarhus 2 fungerede som en slags brigade på frivillig basis, hvor man var socialt engageret. Disse blev dog hurtigt slået sammen til én menighed. Klostergade 54 danner rammen om alle menighedens religiøse aktiviteter. Der afholdes både gudstjenester, hyggeklub, familiearbejde, bryllup, bibeltimer og konfirmation etc. Kirken har derfor masser af tiltag og udvider bl.a. med far-barn-aftener efter sommerferien 2012.

Organisation

Strukturen i menigheden i Aarhus er atypisk på nuværende tidspunkt i forhold til de resterende korps landet over. Organisationen i Aarhus er topstyret, men det er bestemt ikke kirkens ønske, at dette skal være den fremtidige struktur. Kirken arbejder hårdt på at få en mere demokratisk struktur, men i menigheden i Aarhus har dette simpelthen ikke været muligt, da der har været et stort frafald af medlemmer indenfor de seneste 10 år. Aarhus-menigheden kæmper for at få flere medlemmer.

Den situation, som menigheden befinder sig i, skal ses i lyset af det system, der er for præsteudskiftning. I Frelsens Hær rokerer præsterne hvert femte år fra menighed til menighed. Denne rotationsordning er taget i brug for at effektivisere og skabe den bedste dynamik i en menighed. I Aarhus har problemet været, at præsterne er blevet skiftet oftere ud. Denne hyppige udskiftning har resulteret i, at menigheden har været ved at falde fra hinanden. Dette er et problem for kirken, og derfor er organisationen blevet ændret til den nuværende hierarkisk organiserede struktur som den bedste løsning for kirken i øjeblikket. Det helt centrale mål er, at menigheden kan vende tilbage til tidligere tiders gode medlemstal. Den nuværende situation er meget gunstig for kirken, og topstyringen er en organisationsform, som de resterende soldater (medlemmer) er glade for.

Menigheden i Aarhus bliver styret af præsten og hendes mand. De er korpsledere og varetager alle administrative såvel som religiøse opgaver i menigheden. Korpslederen har dog som oftest en række frivillige hjælpere under sig, som påtager sig nogle af de arbejdsopgaver, der er tilknyttet menighedens virke og aktiviteter. På grund af menighedens situation er det i øjeblikket præsten og hendes mand, der varetager alle opgaver: familiehjælp, julehjælp, træffe større beslutninger, ugentlige møder etc. Normalt har der tidligere i menigheden været korpsråd (svarende til folkekirkens menighedsråd). Korpsrådene adskiller sig fra menighedsråd ved, at korpsrådene udelukkende har en rådgivende funktion i forhold til korpslederen, der i sidste ende er den, der har ansvaret for at tage alle beslutningerne.

Medlemmer

I Frelsens Hær bliver en militær terminologi benyttet. Denne terminologi bliver brugt indenfor kirken i henhold til de titler, som både ansatte og medlemmer af kirken bærer. Indenfor de sidste to år er der dog kommet to betegnelser på et medlem: soldat og civilt medlem. Soldaterne udgør flertallet af medlemmer i Frelsens Hær. For at blive indviet som soldat, skal man bekende, at man tror på Gud, ved at underskrive en soldatererklæring, som indeholder 11 læresætninger samt en række livsstilsprincipper. Disse livsstilsprincipper omfatter bl.a. afholdenhed overfor alkohol og tobak. En soldat gør tjeneste i Frelsens Hær i sin fritid og bærer uniform som vidnesbyrd om sin tro og sit tilhørsforhold. Dog har disse principper resulteret i en stor nedgang for Frelsens Hær globalt set.

Denne nedgang har resulteret i, at der i løbet af de sidste to år er kommet en mulighed for, at man kan tilslutte sig Frelsens Hær som et civilt medlem. Civile medlemmer omfatter folk, der har bekendt sig til troen på Gud, og som ønsker at have Frelsens Hær som deres kirke. De forpligter sig dog ikke på samme måde som soldaterne til at leve efter de livsstilsprincipper, som soldatererklæringen indebærer. Civile medlemmer bærer heller ikke uniform.

Den tredje kategorisering indenfor kirken er titlen officer. Officerer er præsterne i kirken, der anses for at være frelsessoldater. De har viet deres liv til at være i fuldtidstjeneste for Gud og mennesker gennem Frelsens Hær. Størstedelen af Frelsens Hærs officerer er ansvarlige for et korps (menighed).

I Aarhus er der i efteråret 2011 35 faste medlemmer (både civile og soldater). Derudover har menigheden 40 venner, der kommer til gudstjenesterne uden at være aktive medlemmer. Gennemsnitsalderen blandt medlemmerne er mellem 55 og 60 år. Menighedens medlemmer er danske, og den består af omtrent lige mange mænd og kvinder. På landsplan er der sammenlagt registreret omkring 1.047 soldater og 131 civile medlemmer.

Økonomiske forhold

Finansieringen af Frelsens Hær foregår gennem fonde og primært gennem staten, som støtter Frelsens Hærs genbrugsarbejde. Derudover tjener Frelsens Hær penge gennem deres egen virksomhed. Denne indkomst kommer fra de mange genbrugsforretninger. Indtjeningen hos disse forretninger går til hovedkvarteret, som varetager det økonomiske for alle Frelsens Hærs menigheder. Hovedkvarteret fordeler de økonomiske midler ud til de enkelte menigheder.

Medlemmerne skal ikke betale nogen fast donation til menigheden, men de opfordres til at give økonomisk støtte. Desuden er der en del udefrakommende, som støtter Frelsens Hær. Frelsens Hær har rigtig mange frivillige, som menigheden er stærkt afhængig af. I deres forretninger i Aarhus har de 20 frivillige, som er ganske ’almindelige’ borgere, der ikke normalt kommer i kirken. Et ønske fra Frelsens Hærs side er, at disse frivillige også begynder at komme til gudstjenesterne.

Det danske samfunds store finanskrise har også påvirket Frelsens Hær på det økonomiske plan. Dog opleves det i menigheden, at folk stadig er gode til at betænke Frelsens Hær. Det er helt tydeligt, at Frelsens Hærs største indtægt kommer fra udefrakommende donationer. Det er specielt i forbindelse med Frelsens Hærs julehjælp, at der er blevet doneret meget til organisationen.

Religiøs/spirituel praksis

Det har igennem årene været en tendens, at Frelsens Hær har været mest kendt for deres store sociale arbejde. For Frelsens Hær er det vigtigt at fortælle om de kristne budskaber, som for dem egentlig er det vigtigste i kirken. Derfor er det helt centrale hos Frelsens Hær menighedens søndagsgudstjeneste. Inden gudstjenesten mødes de altid en time før og spiser aftensmad sammen. Dette skal ses som en del af det at oparbejde fællesskabet og få snakket om alt andet end kirken. Så kan den enkelte koncentrere sig og fordybe sig under selve gudstjenesten.

Gudstjenesten bliver afholdt søndag aften og varer omkring 75 minutter. Gudstjenesten foregår i menighedens kirkesal, hvor stole er opsat med front mod en talerstol. Foran talerstolen er der, hvad Frelsens Hær kalder bodsbænken eller nådestolen. På endevæggen er et lærred, hvor der med PowerPoint vises de skriftsteder, der oplæses, og de sange, der bliver sunget. Sangene akkompagneres af klaver og kontrabas. Flere medlemmer er i uniform til gudstjenesterne.

Generelt hersker der en uformel stemning under gudstjenesten. Folk står op under sangene, løfter hænderne og laver selv korstemmer til sangene. Medlemmerne skiftes til at stå for de forskellige dele af gudstjenesten. Dette vidner om, at de ikke ønsker én leder, men en mere flad og demokratisk struktur.

Gudstjenesten hos Frelsens Hær er meget identisk med de gudstjenester, som kendes fra den danske folkekirke. I gudstjenesten hos Frelsens Hær indgår bøn, læsning af Bibelen, prædiken, kristen forkyndelse og sange fra egen sangbog. Desuden er der en sanggruppe, som optræder for menigheden.

En væsentlig del af gudstjenesten er vidnesbyrd. Dette vidnesbyrd kommer fra enkelte medlemmer, som ønsker at tale om Guds nåde. Medlemmet kan desuden fremsige et vers, som beskriver, at Guds kærlighed er stor og fordriver al frygt.

Flere gange i løbet gudstjenesten går nogle medlemmer rundt med indsamlingsbøsser, hvor den enkelte kan give økonomisk støtte til Frelsens Hærs arbejde. Desuden er der opfordringer til menigheden om at tage imod en sparebøsse, som Frelsens Hær vil dele ud til medlemmerne. Meningen med den er, at man hver dag skal komme lidt penge i den til gavn for de mennesker, der ikke har så meget at leve for. Frelsens Hær anser menneskelig omsorg og sjælesorg som det centrale i deres virke. Ifølge Frelsens Hær er det netop de to elementer, som mennesket har størst behov for, og det giver noget til ånd, sjæl og legeme. Det afspejles også tydeligt i deres sociale arbejde for folk, der er dårligt stillet.

Bibelen er det helt klare omdrejningspunkt for Frelsens Hær. Desuden har Frelsens Hær nogle helt særegne symboler. Det første er deres flag, hvis forskellige motiver er meget betydningsfulde. Den røde dug symboliserer Jesu Kristi blod. Den gule stjerne i midten symboliserer Helligåndens ild. Den blå kant symboliserer hjertets renhed. Frelsens Hærs motto, ”Blod og ild”, henviser til Jesu blod og Helligåndens ild. Frelsens Hærs flag er med overalt, hvor Frelsens Hær er. Flaget følger det enkelte medlem fra vugge til grav og er med ved alle Frelsens Hærs ritualer.

Et andet symbol er Frelsens Hærs bomærke – våbenet. Her repræsenterer korset Jesu kors. F’et står for frelse. Sværdene står for krigen mod ondskab. Kuglerne står for evangeliets sandhed. Den takkede cirkel er et tegn på retfærdighedens sol, der lyser i Helligåndens kraft. Kronen symboliserer opstandelsestroen – det evige liv. Som det tredje og sidste er der Frelsens Hærs bodsbænk, som har en central plads i alle lokaler. ”Bodsbænken” er Frelsens Hærs alter, hvor man under enhver gudstjeneste kan komme for at bede eller for at søge forbøn. Selv når man ikke i bogstavelig forstand knæler der, er det en påmindelse om Guds tilstedeværelse. Det understreger, at når man mødes på dette sted, er det ikke blot for at møde hinanden men også for at møde Gud.

Gennem alle år har Frelsens Hær praktiseret gadesang. Dette er stadig noget, som menigheden i Aarhus gør meget brug af – primært til jul. Det er et af organisationens helt store kendetegn og er en handling, som bliver bevaret. For menigheden i Aarhus handler det ikke så meget om det økonomiske udbytte, men mere om at gøre sig synlige i det aarhusianske gadebillede.

Eksterne relationer

Ligesom andre danske frikirker gør Frelsens Hær brug af et ’Alfa-program’. Dette er en bred indføring i den kristne tro og Bibelen. Desuden har menigheden et meget tværkirkeligt samarbejde med mange frikirkesamfund. Det omhandler bl.a. bedeuge, hvor forskellige menigheder mødes i forskellige kirker og beder sammen. Derudover har de også et frikirkeråd hver tredje måned med præster fra andre kristne frikirker. Førhen når man var sammen, fokuserede man på alle forskellighederne, hvor der mere i dag fokuseres på de ligheder, som kirkerne måtte have. Dette samarbejde har eksisteret i mange år.

Frelsen Hær har et godt forhold til det offentlige. Menigheden har ofte kontakt til både medierne og det offentlige og har en rigtig god kontakt med begge. Det er fx i forbindelse med julehjælp, og TV 2 Østjylland lavede for ikke så længe siden en støttekoncert til fordel for julehjælp. Frelsens Hær samarbejder ofte med staten og er et godkendt trossamfund.

Frelsens Hær er bredt socialt engageret. De har både krisecentre, børnehaver, kollegier, vuggestuer, væresteder og genbrugsbutikker.

Forandringer

Generelt i Frelsens Hær praktiseres det, at præsterne bliver skiftet ud med jævne mellemrum. I Aarhus har man de sidste 10 år fået ny præst meget hyppigere end normalt. Dette har gjort, at medlemstallet er faldet. Arbejdsopgaverne ligger nu i hænderne på præsten, og derfor er der, som tidligere nævnt, en hierarkisk orden i Frelsens Hær i Aarhus.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.