Dannebrogsgade 26
Dannebrogsgade 26 er en adresse på Dannebrogsgade i bydelen Frederiksbjerg, hvorpå der ligger en etageejendom opført omkring 1885, formentlig af handelsmand S. Sørensen. Ejendommen blev navngivet Marielyst, men har senere gået under navnet "Løvehuset" som følge af de de to opstillede løveskulpturer foran hovedindgangen.
Ejendommen Dannebrogsgade 26, har tidligere haft husnummeret '24'.
Bygningen er en 2½-etages rødstensbygning, nu med pudset facade, og med skifertag, 2 kviste, 6 små ovenlysvinduer samt 1 skorsten. Bygningens pudsdekorationer er malede. Dekoreret gavl med nybarokke stiltræk. Indgangspartiet er fremhævet med pilastre og kannelerede kapitæler samt flankeret af 2 malede cementløver. Døre og vinduer er oprindelige og rødmalede.
Baghuset er 1½-etages, stænkpudset og plasticmalet bygning med tegltag og 1 skorsten. Oprindelige brunmalede vinduer.
Dannebrogsgade 26 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Ejendomsarkiv. Dannebrogsgade 26. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
- Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979.