Christiansminde
Fra AarhusWiki
Christiansminde er en vej, som ligger i Skødstrup. Vejen er en sidevej til Kirkemosevej.
I 1903 blev der oprettet et statshusmandsbrug på Skødstrup Mark. I 1925 overtog boelsmand og måleraflæser Niels Kristians Marinus Clausen (1895-1960) stedet. Han var fra Aarhus og søn af en ølhandler i Nørre Allé. Han blev gift i 1923 i Hjorthøj med Nielsine Petra Sørensen fra Vinderslev ved Silkeborg, og de fik senere en datter. Efter hans død kaldte hans hustru ejendommen Christiansminde. Da jordtilliggendet blev udstykket i midten af 1960'erne, fik vejen officielt tildelt navnet Christiansminde.
Christiansminde på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018