Café Jorden

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Café Jorn)
Indlæser kort...
Café Jorden i Badstuegade 3. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.

Café Jorden åbnede i 1985 og har adresse på Badstuegade 3 ved Pustervig.

Caféen åbnede 22. marts 1985 under navnet Café Jorn.

Den oprindelige tanke med caféen var at skabe et kulturhus med café i stueetagen og udstillings- og teaterlokaler, opkaldt efter kunstneren Asger Jorn, der døde i Aarhus 1. maj 1973. Ved indvielsen blev afsløret en buste af Asger Jorn, udført af kunstner Lise Sonnichsen. Den idé var Jorns arvinger dog ikke med på, og allerede ved indvielsen havde arvingerne gennem en advokat gjort indsigelser.

Caféen blev efter en retssag i maj samme år omdøbt til Café Jorden, som på aarhusiansk lyder som ”Jorn”. I forbindelse med navneskiftet foretog caféindehaveren Carsten Kappenborg, sammen med Børge Nyeland og kunstneren Lise Sonnichsen en begravelse af busten af Asger Jorn. Busten blev lagt i en kiste, og kørt til Jornmuseet i Silkeborg, hvor der blev gravet en symbolsk grav. Samme dag blev kisten dog transporteret tilbage til caféen, hvor den blev opstillet som sarkofag i caféens kælder.

Café Jorden på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Café_Jorden

Litteratur og kilder

  • "Så åbnede Cafeen, der vil slås for sit navn", artikel i Århus Stiftstidende, 23.03.1985
  • "Jorn måtte manes i Jorden", artikel i Århus Stiftstidende, 29.05.1985