Amtoftvej
Fra AarhusWiki
Amtoftvej er en vej i bymidten i Vejlby.
I landsbyfællesskabets tid lå der mellem nuværende Bredkildegade og Smedegade en gård, der hed Tøndergården. Ved udflytning af gården i 1820 til Vejlby Langenge opstod der et tomt areal eller en toft. Efterfølgende kom forbindelsesvejen Bredkildegade og Smedegade til at bære navnet 'Ved Tønden'. Vejens beboere var ikke helt tilfredse med at bo 'Ved Tønden', men efter en afstemning i 1934 blev det til, at man hellere vil gå 'om toften' hjem. Med den lokale glidning i udtalelsen fra o til a er 'om toften' blevet til 'amtoft'.
Amtoftvej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018