Absalonsgade

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Absalonsgade 33)
Hjørnet af Absalonsgade og Wilstersgade 1911.
Indlæser kort...

Absalonsgade er anlagt i 1885 og samme år navngivet efter den danske statsmand og ærkebiskop Absalon (1128-1201). Gaden er en sidegade til den sydlige del af Frederiks AlléFrederiksbjerg.

Ærkebiskop Absalon blev i 1158 valgt til biskop i Roskilde. Foretog flere togter mod venderne, hvilke skulle sikre det sydlige Danmark og handelen med Østersølandene. Indledte de omfattende befæstningsarbejder, der skulle beskytte landet og opførte bl.a. borgen ved Havn (det senere København). Overtog i 1177 ærkebispeembedet i Lund.

Ejendomme

  • Absalonsgade 1B. Er opført i 1898 af murermester H.P. Jensen. Huset er en 2,5 etages gulstensbygning med højpudset sokkel, bølgeeternittag og 2 kviste. Gesimsen er pudset og trukket med gennemgående sålbænk på anden etage og pudsede sålbænke i underetagen. Oprindelige hvidmalede dannebrogsvinduer og brunmalet fyldingsdør med overvindue.
  • Absalonsgade 27. Rødstensbygning i 2,5 etager med eternitskiferbeklædt mansardtag med to kviste og to tagvinduer. Ejendommen er opført i 1897 af murermester Johannes Jørgensen for K. Kristensen. Det var i 1903 at ejendommen fik sit mansardtag påsat for arbejdsmand S. Christensen.
  • Absalonsgade 33. Rødstensbygning i 2,5 etager med tegltag og to kviste. Ejendommen er opført i 1897 for kedelsmed Matthiasen. Absalonsgade 33-39´s facadedekorationer er identiske.

Absalonsgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Absalonsgade

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 198
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018