Ligningskommissionen
Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Aarhus Ligningskommission)
Ligningskommissionen blev oprettet i henhold til lov nr. 87 af 25. marts 1933 med ændringer af 18. februar 1937 og 27. maj 1950 om købstadskommunernes styrelse, § 24 og blev således en del af den kommunale administration. Kommissionens medlemmer blev udvalgt af Aarhus Byråd og arbejdede med beregning af skat til staten og klager i forbindelse med afgørelser i Skatteforvaltningen.
Selve ordet ligning er en henvisning til "Ligningsloven" eller "Bekendtgørelse af lov om påligninger af indkomstskat til staten”, som omhandlede skattebetaling af indkomst til staten.
Ligningskommissionen blev afskaffet i 1990 og delvist erstattet af Skatteankenævnet.
Kilder
- Århus Kommunalhåndbog 1951
- Århus Kommunalhåndbog” udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor for 1956 og 1986
- Om ligningskommissionen i Ordbog over det danske sprog