Aarhus Bueskyttelaug
Aarhus Bueskyttelaug (fork. Aabl) er Danmarks ældste eksisterende klub for bueskytter.
Klubben blev stiftet den 2. maj 1939 under navnet Aarhus Bueskytteforening, og senere slået sammen med Skyttelauget Buen, stiftet 1. oktober 1940.
Der er ca. 200 medlemmer i Aarhus Bueskyttelaug, ud af Danmarks ca. 2000 bueskytter. Via Bueskydning Danmark er Aabl medlem af Danmarks IdrætsForbund (fork. DIF) og World Archery (fork. WA).
Aabl har udendørs hjemmebane og klubhus på Åbrinken, umiddelbart op til Ringgadebroen, og indendørs baner på forskellige adresser, senest på Gellerupvej ikke langt derfra.
Aabl råder endvidere over en feltbane, beliggende i Tingdalen ved Mesing syd for Aarhus. Feltbanen er et 6 ha stort areal med permanent opstillede dyrefigurer.
Aarhus Bueskyttelaug på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Bueskyttelaug. http://aarhusbueskyttelaug.dk