Østergade 40

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Østergade 40 hører til den bygningshistoriske kategori:
Erhvervsbygninger

Østergade 40 er en tidligere maskinfabrik, der ligger med facaden ud mod Østergade.

Bygningen blev opført i 1905, men arkitekten og bygherren bag kendes ikke. I 1912 stod arkitekten Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947) dog bag en tilbygning til ejendommen.

Østergade 40 havde frem til 1930 adressen Østergade 50, hvorefter adressen blev ændret.

Matriklen før 1905

På matriklen lå der tidligere en bygning, der også blev benyttet til fabriksformål. Af kilder fremgår det blandt andet, at Nic. Nøbbe i 1873 flyttede sin "Bonbon-og Sukkervarefabrik" til ejendomme, og at Aarhus Ligtøj og Kransefabrik på samme tid hørte til på adressen. Sidstnævnte var drevet af S. Saabye og producerede blandt andet kyser og morgenkapper.

Matriklen efter opførelsen af den nuværende ejendom

Kort tid efter opførelsen af den nuværende ejendom i 1905 flyttede fabrikant A.M. Nielsen Holst, der var uddannet smed, ind i ejendommen. Holst havde indtil da en mindre smedeforretning på Studsgade 20, men omkring 1907 flyttede han til Østergade 40, hvor han indrettede en smedevirksomhed, der omfattede fremstilling af jernkonstruktioner til broer og bygninger med afsætningsmarked i både Danmark og udlandet.

Ejendommen tilhørte maskinfabrikken A.M. Nielsen Holst A/S et godt stykke op i 1900-tallet, og i 1980'erne blev ejendommen indrettet med et værksted, der fungerede mødested for pensionerede håndværkere. Der blev indrettet et træ-metal-og keramikværksted, hvor pensionister og efterlønsmodtagere kunne udfolde sig i forskellige håndværk.

Østergade 40 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Østergade 40

Litteratur og Kilder