Århus Frikirke

Fra AarhusWiki

Århus Frikirke er en lille menighed, der holder til i Risskov. Det er en evangelisk frikirke, som opfatter sig selv som en del af kristendommen. Navnet er valgt på baggrund af den frihed, som kirken gerne vil signalere udadtil, som et billede på, at der er plads til alle i kirken. Samtidig har de valgt navnet, fordi det er neutralt, da de ikke ønsker, at det skal sætte dem i forbindelse med en bestemt retning indenfor kristendommen. Kirken var tidligere en del af Kristent Centrum i Aalborg. De gik under samme navn, indtil de i år 2003 valgte at frigøre sig fra Kristent Centrum og etablere deres egen kirke i Aarhus. Der tages først og fremmest udgangspunkt i Bibelen, som de anser for at være Guds rene ord og derfor ikke ønsker at fortolke på. Det er troen på Jesus, der er fundamentet for menigheden. De har en vision om, at man skal lade sin tro på Jesus blive synlig i hverdagen og ikke blot til møderne om søndagen.

Menigheden mødes hver søndag kl. 10.30 i Risskov i lejede lokaler. Her er det primære forkyndelsen af det kristne budskab. Håndspålæggelse og forbøn er derudover en integreret del af møderne om søndagen.

Århus Frikirke nærer et stort ønske om at blive større og nå så mange som muligt med deres budskab.


Gruppens historie i lokalområdet

På opfordring fra modermenigheden i Aalborg blev det, der i dag hedder Århus Frikirke, grundlagt i 1992 under navnet Kristent Centrum. Kristent Centrum blev stiftet af Hans Berntsen i Aalborg i 1983 efter et samarbejde med baptistkirken. Hans Berntsen, som dog senere trådte ud af Kristent Centrum, er bl.a. kendt for at optræde på tv med forbøn og helbredelse. Hans popularitet medførte bl.a. et øget medlemstal i kirken. Flere af disse medlemmer kom fra andre dele af landet, hvilket senere medførte etableringen af Kristent Centrum i Aarhus. Medlemmerne fra Aarhus havde fra starten et ønske om at blive en selvstændig menighed, når fundamentet for dette ville være stærkt nok. Efter adskillelsen havde de i begyndelsen løbende kontakt til Kristent Centrum i Aalborg. Kontakten forsvandt med tiden, og i 2003 skiftede menigheden derfor navn til Århus Frikirke. I den forbindelse blev kirken også godkendt som trossamfund. Der er nu ikke længere forbindelse til Kristent Centrum i Aalborg.

Menigheden mødtes i begyndelsen på en skole i Risskov. På grund af pladsmangel flyttede de derefter til lejede lokaler på Tulipanvej i Risskov. Der har altid været et ønske om større lokaler og flere medlemmer, og da økonomien tillod det, flyttede de derfor i år 2005 ind på Vejlbjergvej i Risskov i lejede lokaler. Her holder de til endnu og har ikke intentioner om at skifte lokalerne ud foreløbig.

Organisation

Organisationsstrukturen i Århus Frikirke er inspireret af den tidligere modermenighed Kristent Centrum. Ledelsen består af et ældsteråd, som ikke vælges demokratisk, men på baggrund af en personlig vurdering fra ældsterådet selv. Ældsterådet består af tre ligestillede medlemmer, der varetager forskellige opgaver. De nuværende tre medlemmer af ældsterådet har alle været en del af menigheden Kristent Centrum i Aalborg. En af dem var også medlem af deres ældsteråd. Ældsterådet er formelt set de organisatoriske ledere, men i praksis træffes beslutningerne i fællesskab med de øvrige medlemmer i menigheden. Ældsterådet fungerer både som religiøse ledere og organisatoriske ledere. På grund af menighedens størrelse er de selvudnævnte, og det har været uændret siden etableringen. Generelt er det en løs struktur, der præger menigheden, hvilket kan tilskrives det begrænsede medlemstal. Hvis gruppen skulle vokse sig større, ville det være naturligt at udvide ældsterådet og dermed danne mere struktur i menigheden.


Medlemmer

Århus Frikirke har 15 medlemmer. Omkring 10 af dem deltager fast i møderne. Medlemsgruppen tegner i øjeblikket kun voksne medlemmer. Med et indrettet børneværelse inviterer de dog til, at man har børn med i menigheden. Alle medlemmer er af dansk oprindelse og kommer fra Aarhus Kommune. Der har dog tidligere været enkelte medlemmer med anden etnisk baggrund, der har deltaget i møderne. Den nuværende medlemsgruppe har udover det kirkelige ikke andre særlige fælles interesser. Møderne foregår på dansk og bliver af og til suppleret af sange på engelsk.

Alle – også ikke-medlemmer – er meget velkomne til at deltage i møderne i Århus Frikirke. De bruger betegnelsen ’tilhører’ om en, der deltager i møderne, men ikke har sagt ja til Jesus endnu. Alle medlemmer starter derfor som tilhørere, og man kan først blive medlem, når man har sagt ja til Jesus. Der er ikke nogen form for dokumentation for dette, da man ser det som en tillidssag. At sige ja til Jesus er det eneste krav for at blive medlem. Derudover er der dog et ønske fra ældsterådets side om, at man gennemgår nogle trin, hvor man modnes åndeligt. En modning, der på sigt skal give mulighed for, at medlemmer kan varetage større åndelige opgaver.

Når man først er medlem, er der ikke andre ting, der skal opfyldes. Der ikke et krav om fast betaling til menigheden. Det er dog velset, at man deltager ved møderne om søndagen. Samtidig er der en forhåbning om, at medlemmerne i den åndelige modningsproces får et ønske om at bidrage økonomisk. Som medlem af Århus Frikirke kan man som udgangspunkt leve sit liv, som man har lyst til. Alt er tilladt, men ikke alt er velset.

Der er fra menighedens side et stærkt ønske om at vokse sig større. De har altid haft denne interesse, da de ud fra et kristent synspunkt mener, det er vigtigt at viderebringe budskabet om Jesus. Rent praktisk er det også nødvendigt med flere hænder. Ældsterådet ønsker især unge mennesker, som kan være med til at videreføre kirken.

Kirken reklamerer ikke i aviser og lignende. Mødelederen vil dog gerne udsende nyhedsbreve til husstande i nærområdet og derigennem skabe kontakt. Den nuværende menighed er hovedsageligt båret af én familie og deres personlige kontakter.


Økonomiske forhold

Alle udgifterne i Århus Frikirke finansieres gennem medlemmerne. Fem medlemmer betaler tiende –10 % af deres årlige indkomst. Derudover er der frivillig kollekt hver søndag. Menigheden modtager ikke direkte offentlig støtte og ønsker det heller ikke. De mener ikke, at andre skal finansiere deres kirke, da de lægger vægt på at være selvstændige. Dog benytter de sig af de fradragsberettigede regler for godkendte trossamfund, der eksisterer angående tiende og gavebrev. Alt arbejde i Århus Frikirke er frivilligt. Hverken talere eller mødeledere modtager honorarer. De faste udgifter er derfor kun til husleje og forbrug. Økonomien er blevet stærkere med årene. Medlemmerne har med tiden fået større tilknytning til gruppen og bidrager derfor med faste donationer. Det betyder også, at de har et overskud, som de bruger til at støtte nødhjælpsorganisationerne, som arbejder ud fra Sønder Bork og Sarons Dal i Norge.


Religiøs/spirituel praksis

Den primære religiøse aktivitet, der finder sted i Århus Frikirke, er søndagsmøderne. De afholdes hver søndag kl. 10.30 og varer en time. Efter den religiøse handling samles menigheden omkring kaffe og ofte også et måltid. Mødernes fokus er at have Jesus i sit liv. De starter med en lovsang enten på engelsk eller dansk. Det bliver efterfulgt af et vidnesbyrd, som er en personlig beretning, en religiøs oplevelse eller en refleksion over et bibelvers. Så følger en kort bøn, hvorefter mødelederen holder prædiken. Hvis nogen ønsker det, er der efter prædikenen mulighed for forbøn og håndspålæggelse. Mødet afsluttes med lovsange. Én gang om måneden er der nadvergang. Den har stor betydning, fordi det er gennem nadverritualet, at man indtager Jesu blod og legeme. Det er netop det essentielle for menigheden, at man har Jesus i sig altid.

Forkyndelsen er det primære i Århus Frikirke. Bøn og helbredelse kommer i anden række. Mødelederen fremviser steder i Bibelen, som påviser vigtigheden af at have Jesus i sit liv hver dag. Her stiller han retoriske spørgsmål henvendt direkte til enkeltmedlemmer i menigheden. Det er vigtigt, at deltagerne får noget med sig hjem, som de kan anvende i praksis.

Ved forbøn beder mødelederen højlydt udover forsamlingen. Han beder om forskellige ting som fx helbredelse, graviditet, vægttab, økonomi og lignende. Håndspålæggelsen foregår derimod individuelt i et hjørne af lokalet. Menigheden synger lovsang, mens der bedes for den pågældende. Mødet er uformelt, og strukturen er løs. Fx er det altid muligt at komme med nye sange eller bidrage med, hvad man måtte have på hjerte. Der er ikke mange symboler i det rum, hvor den religiøse praksis udføres. Der lægges vægt på troen og ikke på udsmykningen. Derfor er lokalet meget enkelt indrettet.


Eksterne relationer

Siden kirken frigjorde sig fra Kristent Centrum i Aalborg, har de ikke haft kontakt til andre menigheder i hverken Aalborg eller Aarhus. De har en fast kontakt til nødhjælpsorganisationen i Sønder Bork. Herigennem donerer de tøj, penge og legetøj til børn i Rumænien. Der er indsamling to gange om året. Selve teologien er beslægtet med pinsebevægelsen. Århus Frikirke er inspireret af de åndelige strømninger, der har kendetegnet pinsekirken de sidste 100 år. De har dog ingen mødekontakt med pinsekirken.


Forandringer

Økonomien er blevet bedre gennem de seneste 10 år. Det skyldes ikke en medlemsstigning, men derimod et stærkere tilknytningsforhold til kirken. Medlemmerne betaler nu større faste donationer. Det har finansieret de længe ønskede større lokaler. Der er stort set ingen ændringer indenfor strukturen af søndagsmøderne. Dog ses der en lille tilbagegang i aktivitet, da møderne nu kun afholdes om søndagen, hvor der tidligere også var møder om fredagen. Den indre organisationsstruktur har været uændret siden etableringen, men i forhold til eksterne relationer har de afbrudt kontakten til den tidligere moderorganisation i Aalborg.

Original kilde

Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil) (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0


NOTE: Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.