Åbo Skov
Fra AarhusWiki
Åbo Skov er en skov på 76 hektar beliggende vest for Aarhus ved landsbyen Åbo. Den blev etableret i årene 2010-2014 med henblik på at sikre drikkevandsressourcer. I skoven findes der flere drikkevandsboringer, der forsyner otte procent af Aarhus Kommunes indbyggere med drikkevand. Dertil kommer seks søer og et vandløb samt 5,5 km vandrestier, shelters, teltplads og indhegnet hundeskov. Skoven er sammenvokset med den ældre Carl Holms Skov.