Else Kai Sass (1912-1987)
Else Kai Sass var kunsthistoriker, museumsdirektør og den første kvindelige professor på Aarhus Universitet. Sass (f. Brasen) blev født 6. januar 1912 og døde 6. december 1987.
Uddannet kunsthistoriker. Student i 1930, magister i kunsthistorie 1944. I den mellemliggende periode blev hun gift, fik børn og var betydningsfuld kunstkritier ved Nationaltidende.
Efter mange års ansættelse ved Thorvaldsens Museum i København blev i 1954 ansat som professor i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Hun opbyggede faget fra grunden og skabte det første moderne kunsthistoriske institut i landet. Hun var Aarhus Universitets første kvindelige professor.
Ved siden af stillingen ved universitetet var hun i perioden 1955–61 leder af Aarhus Kunstmuseum.
Hun fratrådte sin stilling ved Aarhus Universitet i 1967 for at blive professor ved Kunsthistorie ved Københavns Universitet.
Else Kai Sass Gade
I 2022 besluttede Aarhus Kommune at navngive en af tre nye gader i Brabrand for Else Kai Sass Gade. Gaden er beliggende mellem Gudrunsvej og Åby Ringvej. De to andre gader, som blev navngivet i samme ombæring, var Kirsten Holsts Gade og Grethe Hjorts Gade.
Aarhus Universitet indstifter Else Kai Sass-prisen
I 2023 har Aarhus Universitet indstiftet en ny pris Else Kai Sass-prisen. Prisen gives til en kandidat, som har gjort sig særligt positivt bemærket inden for forskningsformidling, samarbejde og/eller innovation.