Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer

Fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer er fællesrådet for Aarhus Ø og De Bynære Havnearealer. Fællesrådet blev stiftet den 10. januar 2016.

Lokalsamfundsbeskrivelse

Herunder følger Aarhus Ø og De Bynære Havnearealers egen lokalsamfundsbeskrivelse, der blev udarbejdet som et bidrag til kommuneplanen 2017.

1. Indledning

Fællesrådet for de bynære havnearealer ved Aarhus Ø repræsenterer foreløbigt mere end 1.000 ejer-/lejeboliger (se nedenstående kort “Figur 1”, som viser Fællesrådets dækningsområde).

Fællesrådets opgave er, at varetage medlemmernes interesser, så Aarhus Ø og de bynære havnearealer udvikles til at blive levende, velfungerende, mangfoldige, nye bydele til gavn og glæde for alle Aarhusianere og besøgende gæster.

Vi skal lære af erfaringerne fra København og andre internationale storbyer. Vi skal ikke gentage andres fejl, men derimod tilstræbe at gøre Aarhus Ø og de bynære havnearealer til et forbillede for andre byer i hastig udvikling ligesom Aarhus.

2. Visioner og planer

Fællesrådets intension er, at være en visionær, konstruktiv, men også en kritisk medspiller, der sammen med byrådspolitikerne og embedsmændene i Aarhus Kommune arbejder for et levende miljø fuld af diversitet, trivsel og god logistik. I det følgende ridses de oprindelige, historiske intentioner for op Aarhus Ø og de bynære havnearealer op.

Fra idékonkurrence til helhedsplan - hvad er der sket? - og hvor er vi i dag?

I 1999 udskrev Byrådet byplan-idékonkurrencen om De Bynære Havnearealer.

Visionen i 1. præmieforslaget var en ‘genskabelse af byens kant mod havet’. For Nordhavnens vedkommende var dette område ikke en del af konkurrenceområdet og visionen for de tidligere containerarealer kun bearbejdet med et helt overordnet skitseforslag, der skulle videreudvikles.

Konkurrenceforslaget blev 2003 præsenteret overfor borgerne i “Helhedsplanen” der var en viderebearbejdelse af Knud Fladelands vinderforslag. Helhedsplanen præciserede at omdannelsen af De Bynære Havnearealer skulle ske ud fra en helhedsvurdering, hvor der fortløbende skulle tages de nødvendige hensyn til “mennesker, natur, arkitektur, infrastruktur, erhverv og økonomi.

Den efterfølgende offentlig debat og grundige borgerinddragelse resulterede i, at der i forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2003 blev fastlagt visioner, mål og strategier for den fremtidige omdannelse og anvendelse af De Bynære Havnearealer, og herunder en udvidelse af området, idet det besluttedes at inddrage Nordhavnen og det tidligere containerområde i De Bynære Havnearealer.

Helhedsplanen fastlagde at De Bynære Havnearealers attraktionsværdi “kommer til at afhænge af, hvilket kvalitetsniveau der fastlægges i den kommende planlægning og by omdannelse”. Helhedsplanen tog udgangspunkt i, at der skulle sikres et højt kvalitetsniveau, og området en høj attraktionsværdi, herunder nye eksperimenterende bebyggelsesformer af høj arkitektonisk kvalitet og by-elementer som blandt andet kanaler, broer, torve, pladser, lystbådehavne og husbåde der skulle medvirke til at give den nye bydel en særlig karakter.

Helhedsplanen beskriver at den østlige del af Nordhavnen fri skæres 7 øer ved hjælp af nord-sydgående og øst-vestgående kanaler. Her placeres boligbebyggelser i et nuanceret slynget forløb, hvorved der både skabes intime, mindre torvedannelser og åbne, større sammenbindende uderum.

Størrelsesmæssigt var forudsætningen at Nordhavnsarealerne (Aarhus Ø) ville komme til at svare til et bykvarter som Trøjborg, der med sin karré bebyggelsesstruktur rummer ca. 3.500 boliger (svarende til ca. 7.000 beboere) samt butikker og erhvervsvirksomheder.

Helhedsplanen viste nye bebyggelsesmuligheder på det i alt ca. 400.000 m2 (inkl. kanalanlæg) store Nordhavnsareal og anslås at omfatte 450-500.000 m2 etageareal. Heraf er 2/3 boliger.

Borgerinddragelse 2003

Helhedsplanen blev offentligt fremlagt som forslag i perioden 19. februar til 16. april 2003 og blev vedtaget endeligt af Århus Byråd den 24. september 2003. Debatperioden resulterede i 80 bidrag, spændende fra overordnede kommentarer og synspunkter til mere detaljerede og konkrete forslag.

På baggrund af de indkomne forslag og kommentarer blev helhedsplanen revurderet og bearbejdet. Som supplement til helhedsplanen blev det besluttet at udarbejde en kvalitetshåndbog for byggeri, udendørs anlæg, skiltning og grønne strukturer, der skulle fungere som en guide til arkitekter, investorer, ejendomshandlere m.fl.

Jan Gehl advarer: “Tænk jer om”

I forbindelse med Helhedsplanen valgte Aarhus Kommune at ansætte arkitekt Jan Gehl som deltager i brugerprocessen og med henblik på at undgå at den nye bydel ville blive “en forblæst udørk fyldt med tomme lejemål”, hvor ingen gider at opholde sig.

Jan Gehl deltog i den offentlige debat i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplanen om de Bynære Havnearealer og fremhævede risikoen for ”Brasilia syndromet”, det vil sige en planlægningsmetode, hvor man blot ser byen fra oven, i helikopterperspektiv, tegner de store linjer og derefter går direkte ”ned og laver fliserne”

Husk “menneske-skalaen, så den nye bydel blive et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, og hvor det er rart at være”.

”Vi risikerer at komme til at forværre det klima, der allerede er i forvejen ved havnen. Her er koldere og blæser mere, fordi vi er helt tæt ved havet”.

”Helt generelt vil jeg advare imod store pladser og høje bygninger og alt hvad der minder om arven fra modernismen. Det går som oftest galt!”

Kvalitetshåndbogen 2005

For at inkludere tanker og visioner fra idekonkurrencens vinderforslag i den kommunale planlægning, udarbejdede Aarhus Kommune v. afd. for Planlægning og byggeri i samarbejde med vinderprojektets ophavsmand arkitekt Knud Fladeland, Knud Fladeland Nielsen’s Tegnestue “Kvalitetshåndbog for De Bynære Havneområder”.

Kvalitetshåndbogen blev udarbejdet og præsenteret i 2005 som tillæg nr. 58 til den gældende kommuneplan 2001. Formålet med denne Kvalitetshåndbog var på et mere kvalitativt plan at fastlægge rammerne for den fremtidige bydel og herunder beskriver de “Grundliggende kvaliteter” og “Bygningsstrukturer” gældende for De bynære Havnearealer fra “Tangkrogen” i syd til “Den Permanente” og Risskov i nord.

Grundlæggende kvaliteter

“Her redegøres for de overordnede attraktioner, strukturelle sammenhænge og udsigter mv. med udgangspunkt i den rekreative forbindelse fra nord til syd og det centrale havnebyrum, samt de overordnede bymæssige kvaliteter der lægges vægt 􇁡° i forbindelse med De Bynære Havnearealers omdannelse, integration og samspil med den øvrige by, erhvervshavnen og bugten”.

Gennemgående “kvalitetsudtryk” fra kvalitetshåndbogen:

Den rekreative forbindelse.
Mindre skala i mødet mellem eks. og nyt byggeri.
Nedtrapning mod havn og bugt.
Harmonisk sammenhæng.
Samspil mellem eks. havnefront og bugten.
Tilpasning mellem eks. og nyt byggeri.
Sigtelinjer og udsigt til bugten.
Udkig til bugten vinkelret på den rekreative forbindelse.
Respekt for eksisterende bymæssige kvaliteter.
Visuelle åbninger.
Respekterer og tager hensyn.

Kvalitetshåndbogen, “Hængslet”, “Skovvejen” og “Aarhus Ø”

I forhold til Nordhavnen og fællesrådets arbejdsområde (jf. afsnit 1), beskriver kvalitetshåndbogen følgende kvalitative forhold om plan og bygningsstruktur for “Hængslet”, “Skovvejen” og “Aarhus Ø”.

Hængslet

“Generelt vil placering og udformning af nyt byggeri skulle afvejes i forhold til udsigten over havn og bugt fra de nye byområder, såvel som fra den eksisterende by”.

Skovvejen

“Det er hensigten at de nye bebyggelser, vest og øst for Grenaabanen, med hensyn til placering og arkitektonisk udformning skal afstemmes indbyrdes og danne byrum langs kanal og promenade. Fra den rekreative forbindelse skal der være visuel kontakt til lystbådehavnen mod øst, og omvendt. Den fremtidige planlægning skal sikre, at de nye anvendelser respekterer og tager hensyn til de eksisterende anvendelser og det bevaringsværdige miljø samt at de funktioner, der er nødvendig i forbindelse med sm􆆰􇍫i bs-havnenes aktiviteter, fortsat vil være til stede”.

Aarhus Ø

“Indeholder i kraft af størrelsen og beliggenheden direkte ud mod bugten mulighed for at skabe en ny stor maritim bydel. Det er hensigten, at den nye bydel skal have samme tæthed / bymæssighed som de eksisterende midtbyområder”.

“Grønne områder plus en stor offentlig plads/park centralt beliggende på Aarhus Ø skal udgøre en særlig attraktion i området og medvirke til at fastholde en visuel åbning mellem den eksisterende by og havnen/vandet. Derud- over skal den skabe forbindelse mellem den eksisterende og en eventuel ny lystbådehavn mellem Pier 3 og Pier 4”.

“Generelt vil placering og udformning af nyt byggeri skulle afvejes i forhold til udsigten over havn og bugt fra de nye byområder, såvel som fra den eksisterende by”.

Dispositionsplanen for de nordlige områder 2006

Allerede i 2006 udarbejdede Aarhus Kommune endnu en plan der beskriver detailplanlægningen af de bynære havnearealer omkring Aarhus Ø.

Dispositionsplanen afviger fra de retningslinjer der er fastlagt i gældende kommuneplan. Det drejer sig om muligheden for at etablere byggerier over 6 etager og omfanget af bebyggelse på Nordhavnen samt Pier 2 og den nordlige bastion, som i dispositionsplanen er forøget med sammenlagt ca. 110.000 etagekvadratmeter i forhold til den gældende kommuneplanramme i kvalitetshåndbogen.

Dispositionsplanen var offentligt fremlagt som forslag til debat i perioden fra den 27. februar til den 3. april 2006 og blev endelig vedtaget af Århus Byråd den 21. juni 2006.

Status for Aarhus Ø og de bynære havnearealer oktober 2017

Aarhus Kommunes værdipolitik om “Troværdighed”:

Man skal kunne have tillid til os
Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger.
Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge.
Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed.

På denne baggrund søger Fællesrådet at holde Aarhus Kommune op på de forudsætninger, der lå bag idekonkurrencen, helhedsplanen og kvalitetshåndbogens krav til de grundliggende ideer, kvaliteter og bygningsstruktur.

Status i tal og fokuspunkter: Med udgangspunkt i kvalitetshåndbogen (2005) var størrelsesforudsætningen, at Nordhavnsarealerne (Aarhus Ø) skulle rumme ca. 3.500 boliger svarende til ca. 7.000 beboere. Ifølge Plan og Byggeri 2017 forventes en “fortætning”, der forøger det samlede antal beboere til 10-12.000.

Helhedsplanen viste nye bebyggelsesmuligheder på Nordhavnen svarende til i alt ca. 450-500.000 m2 etageareal. Heraf er 2/3 boliger.

Ifølge Plan og Byggeri 2014 forventes det samlede etageareal på forøget til 700.000 m2!!!

Oversigt over de primære afvigelser fra kvalitetshåndbogen

1. Udkig fra Randers vej til bugten aflyst ifm. Bestseller byggeriet. 2. Bygningshøjde forøget fra 3 til 5 etager (jf. gældende kommuneplan) der nu yderligere foreslås ændret til 14 etager i fm. Nordea byggeri. 3. Bygningshøjde forøget fra 3 til 4-5 etager i fm.Terrassehusene. 4. Udkig til bugten aflyst i fm. bebyggelse af Nicolinehus (op til 17 etager). 5. Bygningshøjde ændret fra 16,4 til 18,7 meter i fm. Ship byggeriet. 6. Bygningshøjde forøget fra 4-5 til 9-10 etager i fm. Z-hus byggeriet. 7. Bygningshøjde forøget fra 5-6 til 12 etager i fm. Kanal- og Havnehusene. 8. Bygningshøjde forøget fra 5-6 til 13 etager i fm. Lighthouse, Pakhusene, Isbjerget samt et Lighthouse tårn op til 142 meter. 9. Bygningshøjde forøget fra 6 til 13 etager i fm. Havneholmen. 10. Bygningshøjde forøget fra 6 til 21 etager i fm. AARhus (Bassin 7).

Ændringerne og afvigelserne er i store træk gennemført uden: * Sammenhængende Borgerinddragelse * Forøgelse af opholdsarealerne i den enkelte bebyggelse eller i området. * Revurdering af Miljø og trafikanalyser * Forøgelse af Øens infrastruktur. * Erhvervsarealer er konverteret til boliger uden revurdering af livet på øen.

Set i ovenstående lys kan man spørge:

* Hvordan korresponderer brugerprocessen i f.m. helhedsplan 2003 og Kvalitetshåndbogen (tillæg til kommuneplan 2003)? * Burde borgerne ikke have været inddraget i de relativt radikale ændringer? * Hvilke overvejelser har planmyndigheden gjort sig? * Hvordan er den kommunale planproces håndteret? * Kan vi have store forventninger til Borger inddragelse og processen omkring Kommuneplan 2017?

Fællesrådet ser optimistisk på den fremtidige borgerinddragelse. Det forventes, at kommunen følger egne regler omkring borgerinddragelse og planlovene generelt.

Se også