Abildgaard
Abildgaard
|
Luftfoto af Abildgaard nordvest for Vejlby. 1956.
Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. |
Abildgaard
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Skejbyvej | Matrikel nr. nr. 19 | Tidl. matr. nr. nr. 28 | Bygning
|
Type Gårdejendom |
|
Abildgaard var en gård beliggende i den nordvestlige udkant af Vejlby ved Skejbyvej. Overfor Abildgaard lå gården Abildsminde.
Før udflytningen lå gården nord for Vejlby Kirke på kirkegård nr. 2, og havde navnet "Anneksgården" (tidl. Kannikegården) der hørte til Beringskjolds Gods i Vejlby. "Gamle Jens Abild" (1755-1840), der deltog i napoleonskrigene og belejringen af Stralsund i 1809, boede her sammen med Ane Kirstien Jørgensdatter Kaae. Deres ældste datter Kirsten Jensdatter (f. 1812) arvede gården, og hun lod sine to mænd forstå, at gården var hendes. Da hun var barnløs, arvede hendes farbror Ole Abilds yngste søn gården, og efter ham arvede hans ældre bror Niels Abild Ovesen (1863-1942). Gården var da flyttet ud til Skejbyvej med navnet "Abildgaard".
Gården ejedes af den 57-årige Peder Nielsen Hjortshøj i 1880. Ejer af Abildgaard i 1926 var Johs. Pedersen, og omkring 1950 var gården ejet af Holger Elgaard (f. 1906 i Rodskov).
Abildgaard blev nedrevet i starten af 1970'erne hvorefter boligbebyggelsen Kantorparken opførtes på stedet.
Abildgaard på Aarhusarkivet
Litteratur og kilder
- Vejlby-Risskov gennem tiderne. Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov Kommune, 1955.