Brevduekolonien Højvang

Version fra 25. aug. 2023, 11:32 af Phillip Stadsarkivet (diskussion | bidrag) Phillip Stadsarkivet (diskussion | bidrag) (Oprettelse af Wiki artikel.)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Brevduekolonien Højvang (el. Havekolonien Højvang) var en haveforening beliggende ved Vorregaards Vang vest for Randers Landevej. Haveforeningen blev dannet på resterne af Brevduekolonien Fryd, der måtte flyttes grundet et forventet industrisalg.

I 1949 anmodede foreningen bag brevduekolonien om, at få forlænget det lejemål der var blev indgået få år tidligere. Foreningen påtænkte at få indlagt vand, og skulle dreved optage en lån på 20.000 kr. Forespørglsen til Udvalget for Aarhus Bys udvidelse og bebyggelse lød derfor på ekstra 5 år , som vil give muligheden for at få yderligere nogle år til at afbetale lånet til vandinstallationen.[1] Dette ønske var der ingen indvendinger imod, og der blev givet tilladelse til at afdrage på lånet det efterfølgende 15 år.[2]

Højvangs nedlægning

I slutningen af 1960'erne blev det besluttet at Brevduekolonien Højvang skulle nedlægges efter få års forløb som følge af opførelse af nyere bebyggelse på arealet. Teknisk Skole havde udpeget arkitekt C.F. Møller til at tegne den nye lærlingeskole ved Randersvej.[3]

I 1967 blev der foretaget prøveboringer til jordbundsundersøgelser forud for Teknisk Skoles kommende byggeri på arealet. Brevduekolonien skulle flytte, og ved et møde mellem Teknisk Skole, Kolonihaveforbundets 3. kreds og Stadsingeniørens Kontor i april 1969 blev de sidste detaljer fastlagt således at flytningen og opmålingen af arealerne kunne foretages snarest derefter.[4]

Kommunen tilbød flyttemuligheder for havebrugerne, og hvis man benyttede sin have til brevduer indgik man i en kommunal forhandling om at blive tilbudt et haveudlæg ved Dybkjær, mens der for de øvrige kolonihavebrugere var godkendt udlæg i den nordlige del af Skejby ned mod Egåen. Det tilstræbtes at disse udlæg kunne gennemføres i efteråret 1969 forudsat at byudviklingsudvalget tiltrådte forslaget .[5]

Litteratur og kilder

Henvisninger

  1. Brev fra landsretssagfører Svend Hasted til Stadsingeniørens. 28. oktober 1949. j.no. 1033-1949.
  2. Brev fra Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse. 24. november 1949. j.no. 1033-1949.
  3. Brev fra Højesteretssagfører Georg Løber til Aarhus Byråd. 9. august 1966.
  4. Brev fra Stadsingeniøren til Kolonihaveforbundets 3. kreds. 17. april 1969.
  5. Brev fra Stadsingeniøren til fru Oda R. Jensen. "Vedr. kolonihaver, Højvang.". 17. juli 1968.