Graa Mølle

Fra AarhusWiki
Version fra 5. apr. 2023, 13:45 af Phillip Stadsarkivet (diskussion | bidrag) Phillip Stadsarkivet (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.21418600590815, 10.181193727779657~Graa Mølle ved Egåen; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.21418600590815, 10.181193727779657 |align=right }}</div> thumb|right|350px|Graa Mølle med hovedbygningen centralt og møllebygningen til venstre i billedet. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906 '''Graa Mølle''' er en tidl. mølle og gård der ligge...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Indlæser kort...
Graa Mølle med hovedbygningen centralt og møllebygningen til venstre i billedet. Foto taget før 1906. Kilde: J.C.B la Cour - Danske Gaarde, Bind I. 1906

Graa Mølle er en tidl. mølle og gård der ligger på hjørnet af Elstedvej og Gråmøllevej i Lisbjerg ved Egåen nord for Aarhus. Gårdens gamle møllebygning blev revet ned i forbindelse med nedlukning af mølledriften mellem 1950-1953. Gårdens gamle hovedbygning og flere af de tilhørende avlsbygninger står endnu.

Gårdens samlede areal udgjorde ved århundredeskiftet ca. 92 tdr. land, hvoraf der var agerbrug på 75 tdr., eng på 12 tdr., mens der var gårdsplads, have og park på de resterende 5 tdr. land. Den store have var anlagt med ca. 200 frugttræer og var bortforpagtet for ca. 600 kr. årligt til en gartner der boede i en lejlighed i gårdens arbejderbolig.

Hovedbygningen var herskabelig med 14 værelser og var i sin udformning grundmuret med tegltag. Af de tilhørende avlsbygninger var kostalden af egebindingsværk med tagpap, mens de resterende bygninger var grundmuret med tagpap. Ved siden af de øvrige bygninger lå et stort hus med lejligheder beregnet som arbejderboliger til gårdens arbejdere.

Rasmus Mønsted (f. 1868 på Lyngsbæksgaard) blev gård- og mølleejer af Graa Mølle den 1. juli 1899, da han af storkøbmanden Hans Broge erhvervede sig ejendommen for 100.000 kr. Han bortforpagtede mølledriften til en årlig afgift på 800 kr.

Egåen løb igennem møllegårdens have og videre ind i en særligt opført møllebygning. Vandkraften anvendtes, udover til mølledrift, også til hakkelsesskæring.

Graa Mølle på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Graa+M%C3%B8lle

Litteratur og kilder

  • Danske Gaarde. Bind I. J.C.B. la Cour. Aarhus.. Danske Gaarde’s Forlag. 1906.