Borrebækken
Borrebækken var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.
Borrebækken - eller Borgebækken (Borgbækken), som den formodentlig engang har heddet - krydsede bl.a. Studsgade og Mejlgade og løb ud i Aarhusbugten ved Smedegyde. Mens Borrebækken endnu var et åbent vandløb, var der broer over den i Studsgade og Mejlgade, men mod slutningen af 1800-tallet blev bækken stykvist rørlagt.
Der var ikke meget strøm i Borrebækken, og det næsten stillestående vand kunne derfor blive både mudret og lugtende, især ikke om Sommeren. Det hjalp ikke, at folk, der boede nær den, var tilbøjelige til at kaste alskens affald deri. Af samme grund beklagede flere sig i avisen over, at luften ligefrem forpestedes af det lille vandløb. Der førtes mange debatter i byrådet i den anledning, men det førte længe ikke til noget. Forsøgsvis prøvede man at brolægge bunden af bækken, men det hjalp kun lidt.
Oprensningen af Borrebækken blev også forsømt, men brokkede man sig over det, lød svaret, at det et sådant arbejde ville være omsonst "fordi Uhumskheder, der udfløde fra Liisberg og Meisners Brænderi, daglig optaarnede sig i Bækken".
I 1862, da Paradisgades Skole var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i Tunøgade.
I 1884 begyndte Sundhedskommissionen at klage over stanken ved bækkens udløb, og sundhedsrisikoen ved vandkvaliteten begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, og i dag er den ikke længere at se i bybilledet.
Litteratur og kilder
- Sejrs sedler, 1933-03-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124001
