Marcus Wilnau (1807-1864)
Marcus Wilnau var en dansk forfatter og skribent på Århus Stiftstidende.
Født 30. juni 1807 i Nyborg, død 19. september 1864 i København.
Søn af en købmand, der stammede fra den jødiske menighed i Vilnius, Litauen. Der kunne meget vel være tale som Salomon Israel Wilnau, hvormed han ville være bror til Sabine Lazarus f. Wilnau.
Marcus Wilnau studerede ved Latinskolen i Nyborg, men tog ikke eksamen. Senere boede han en årrække i Tyskland, hvor han oversatte, bearbejdede og udgav børnebøger under pseudonymet "Karl Dielitz". I 1842 flyttede han tilbage til Danmark – størstedelen af tiden bosat i Aarhus – hvor han fortsatte sin forfattervirksomhed.
I Århus Stiftstidende er han af og til at finde som forfatter af politiske indlæg. I 1853 oplyste han i avisen, at overskuddet fra salget af samlingen Epimetron (1853) ville tilfalde "de Børn, som under Cholera-Epidemien have mistet deres Forsørgere".
Wilnau skrev lokalhistoriske optegnelser over de tyske besættelser af Aarhus under henholdsvis treårskrigen og krigen i 1864 med titlerne De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) og Aarhuus under Occupationen 1864 (1864).
Wilnau døde 19. september 1864 i København, og nåede således ikke at se Aarhus befriet fra besættelsen.
Udvalgt bibliografi
- Æsop's Levnet: Bearb. for Ungdommen (oversat og bearbejdet 1844)
- De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) Bestil materiale
- Epimetron: Nytaarsgave for 1854 (1853)
- Den hemmelige Agent (oversat 1854)
- Aarhuus under Occupationen 1864 (1864) Bestil materiale
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
- Thomas Hansen Erslew: Supplement til "Almindeligt Forfatter-Lexicon for kongeriget Danmark med tilhørende Bilande", indtil Udgangen af Aaret 1853, 3. bind: S-Ø (1868), s. 620. ]https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D01533010 Bestil materiale]
- "Sejrs sedler", Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Aarhus.